Blogger Widget

tirsdag den 2. januar 2018

Polyfeen i Mod Strømmen


2018s første gæster spillede på Roskilde Festival i 1972. Det år hed festivalen Fantasy og præsenterede navne som The Kinks, Sha Na Na, Gasolin', Gnags, Amon Düül og Alrune Rod. Polyfeen blev dannet i Næsrved i 1970, men fik af uransaglige årsager ikke indspillet dét album, som de ellers havde materiale nok til i begyndelsen af halvfjerdserne. Der lå dog nogle liveoptagelser fra 1972, som Opheus Records fik fingrene i på et tidspunkt i første halvdel af nullerne. Så over tredive år efter, at Polyfeen gik i opløsning, kunne de omsider høre sig selv på vinyl på albummet, ’Langt Ude Jeg Skoven’, der kom i 2005.

I 2015, hvor den nye psychbølge red på sit højeste, besluttede bandet at prøve sig af igen. Siden da har det spillet på Kildemose Festival og Psych Fest Copenhagen. I forsommeren sidste år udsendte de ’Silhouetter’ på det svenske pladeselskab Kommun2. Albummet består dels af nye sange, dels af nyindspilninger af numre fra halvfjerdserne. Undervejs har Polyfeen fået en hjælpende hånd af Dr. Hansen, Flemming Rasmussen og Peter Peter. Sidstnævnte har lagt guitar på to sange.


Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 4. januar, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.


Ingen kommentarer: