Blogger Widget

tirsdag den 25. april 2017

Fribytterdrømme i Mod Strømmen


Superego. ’Alt er ego’. Superjeg. ’Superego’ er titlen på Jakob Ejersbos novellesamling fra 2000, der handler om navlebeskuende superjeg’er. Fribytterdrømme har også kaldt deres netop udsendte lp for ’Superego’. Om det er en tilfældighed, ved jeg ikke. Jeg ved dog, at Fribytterdrømme på det nye album, forsøger at bryde med den noget fastfrosne neopsych-etikette, som de fik påhæftet med debutskiven ’Labyrintens Farver’. Der er hilsner til Madchester og andre af fortidens musikalske brændpunkter på ’Superego’, som er produceret af Rune Rask fra Suspekt.

Bandet er i øjeblikket på en mindre DK-releasetour. I sidste weekend var det forbi Aarhus og hjemstavnen Svendborg. I den kommende gælder det Odense og en udsolgt koncert på Loppen.

Tilbage i 2015 var Fribytterdrømme forbi Mod Strømmen. Den udsendelse kan man stadigvæk høre.

Her playlisten:

1. Fribytterdrømme - Jeg Graver Huller I Mørket (2014)
2. The Clash - The Magnificent Seven (1980)
3. The Beatles - Tomorrow Never Knows (1966)
4. The Doors - Not To Touch The Earth (1968)
5. Primal Scream - Loaded (1991)
6. Fribytterdrømme - De Konstruerede (2015)
7. Shiny Darkly - Soft Skin (2014)
8. Pink Floyd - Obscured by Clouds/ When You're In (1972)
9. Kliché - Bodyguards (1980)
10. De Høje Hæle - Avantgarde Symfoni (2010)
11. Esben Amidisen - Det Er Ikke Det Det Drejer Sig Om (2014)
12. Fribytterdrømme - Ørken (2015)
13. The Cure - 10:15 Saturday Night (1979)

Stil ind, nu på torsdag, d. 27. april, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein.

mandag den 24. april 2017

Funky, syret shit, de fyrer af…


En af de musikpodcast jeg vender tilbage til med jævne mellemrum er The Banana Question. Det må være opkaldt efter et gammelt Royal Trux-nummer fra ’Accelerator’. Tanken er i al fald nærliggende, da radioprogrammet bliver bestyret af Jennifer Herrema. I februar havde hun besøg af Ty Segall og Dan Koretzky fra plademærket Drag City, hvis første udgivelse var Royal Trux-singlen ’Hero Zero’, tilbage i 1990. Segall har været tilknyttet selskabet siden 2011. Så udsendelsen bliver så at sige indenfor Drag City-familien.

Det er ikke meget, de har at sige under programmet. Musikken taler ligesom for sig selv. 


Ty Segall – Talkin’
Royal Trux – Stevie (For Stevie S)
Andy Pratt – Records Plus Records (Records Are Like Life)
The Rotters – Sit On My Face Stevie Nicks
Tampax – U.F.O. Dictator
The Pagans – What’s This Shit Called Love
Paul White feat. Danny Brown – Accelerator
Wicked Witch – Funky by U
Sly and the Family Stone – Runnin Away
The Dramatics – Whatcha See Is Whatcha Get
Chubby Checker – Ballad of Jimi
Drag City Demo Submission
D.C. Scorpio – Stone Cold Hustler
DJ Kool – TuPac Tribute
Lost Boyz – Jeeps, Lex Coupe, Bimaz & Benz
G Perico – Nothin But Love
Chaz Bundick Meets The Mattson 2 – JBS
Thundercat – Friend Zone
Funkadelic – Tales of Kidd Funkadelic
Ohio Players – Funky Worm
Bill Callahan – Diamond Dancer
Bitchin Bajas & Bonnie Prince Billy – Your Hard Work Is About To Pay Off
Royal Trux – The United States vs One 1974 Cadillac Eldorado Sedan
The Tickle – Subway (Smokey Pokey World)
Bernard Xolotl – Cometary Wailing (Valley Plateau)
Ash Ra Tempel – Le Sourire Vole

The Love Coffin


Husk nu, at der kun er fem dage til, at det er weekend igen. Husk også, at det er på lørdag, d. 29. april, at Klub Soja præsenterer det Roskilde-aktuelle, glam-outfit The Love Coffin og Troels Jørgensen i Kulturhuset på Islands Brygge. Det begynder, kl. 20.30, og koster 60 spir.

fredag den 21. april 2017

Post-Roskilde (2016) / Shoot #2 (2017). Playliste 20. april 2017


1. Iggy & The Stooges - I Got A Right (outtake) (1972)
2. Neil Young - After The Gold Rush (1970)
3. Khun Narin Electric Phin Band - Long Wat (2016)
4. Marching Church - 2016 (2016)
5. Grøn - Side A (2013)
6. Sleaford Mods - Messy Anywhere (2017)
7. Tal National - Wongharey (2013)
8. Car Seat Headrest - Drunk Drivers/Killer Whales (2016)
9. George Kilby Jr. - You Never See The Hand Throw The Stone (2012)
10. Rowland S. Howard - Pop Crimes (2009)
11. Before - Special Surprise (1982)
12. Soft Cell - Bedsitter (1981)
13. Las Rosas - Ms. America (2017)
14. The Who - Pictures Of Lily (1967)
15. TJ & The Reasons To Live - In Your Eyes (2016)
16. Eric Bachmann - Dreaming (2016)
17. Wendell Austin & The Country Swings - LSD (1968)
18. Chuck Prophet - Sister Lost Soul (live) (2014)


Tillykke til Iggy Pop. 70 i dag. "Oh my and boo-hoo..."


onsdag den 19. april 2017

Historien om ’Boodle Boodle Boodle’


The Cleans debut-ep fra 1981, der i mange år satte barren for The Dunedin-sound, fik en hæderspris ved en festlighed i New Zealand forleden. Herunder fortæller Roger Shepherd (grundlægger af Flying Nun Records), David Kilgour (bandmedlem), Robert Scott (bandmedlem), Doug Hood (producer/engineer) og Martin Phillipps (fra The Chills) om tilblivelsen af pladen.


tirsdag den 18. april 2017

”I en sky af tung røg…”


Mens jeg skrev overskriften, kom jeg pludselig i tvivl om Orcas debutplade fra sidste år, hedder ’Tung Røg’. Det gør den selvfølgelig ikke. Den bærer titlen ’Tunge Sten’, og det er så vidt, jeg ved, ikke det samme. 

Desuagtet har trioen fornyelig udsendt en skidegod video til ’En Sky Af Tung Røg’, der blander blandt andet festlige filmklip fra 1960'erne og billeder af Orcas anno 2017.


mandag den 17. april 2017

”I get tired quickly when I smoke pot / I'm not too smart and I'm not too cute”


Henover påsken har jeg støvet mine Stanley Brinks-filer af. Jeg havde næsten glemt hans lidt Jonathan Richman-agtige tilgang til musikken. For pokker, Stanley Brinks er fremragende. Og så spiller han tilmed på årets Fanø Free Folk Festival.

Her ‘Things Ain't What They Used To Be’ fra ‘Stanley Brinks And The Wave Pictures’, der udkom i 2008.


søndag den 16. april 2017

Hunger. Huset i Magstræde. 16. marts 2017

Jeg rodede lidt rundt i mine computerfiler i går. Der fandt jeg minsandten en stribe, månedgamle fotografier fra aarhusianske Hungers koncert i Musikcaféen. Både fra før og under, og så er der såmænd også en sætliste. Nu nærer jeg bare et håb om, at de snart udsender dén debutplade, der har været undervejs meget, meget længe efterhånden…

Først sætlisten:





fredag den 14. april 2017

Tommy Heisz og Peter H. Olesen. Playliste d. 13. april 2017


1. Townes Van Zandt - (Quicksilver Daydreams Of) Maria (1968)
2. John Lee Hooker - That's My Story (1960)
3. Mellemblond - Riv (2013)
4. Al Green - Get Back (1973)
5. Joakim Thåström - Alltid Va På Väg (2015)
6. Gillian Welch & David Rawlings - Black Star (live) (2006)
7. Nick Cave & The Bad Seeds - Higgs Boson Blues (2013)
8. Frank Ocean - Futura Free (2016)
9. Föllakzoid - El Humo (2009)
10. Louis Armstrong & His Orchestra - Saint Louis Blues (1929)
11. C.V. Jørgensen - Tobaksvejen (1977)
12. Billie Holiday - Summertime (1936)
13. Olesen-Olesen - Finland (1998)
14. Vince Guaraldi Trio - Linus & Lucy (1964)


torsdag den 13. april 2017

Debre Damo Dining Orchestra på international udgivelse


Da Debre Damo Dining Orchestra besøgte Mod Strømmen den første dag i julemåneden sidste år, fortalte de, at de skulle medvirke på ’Beyond Addis Volume 2 : Modern Ethiopian Dance Grooves Inspired By Swinging Addis’. Det er dog først nu, at jeg har hørt kompilation, som JJ Whitefield fra The Whitefield Brothers har sat sammen.

På ’Beyond Addis Volume 2’, figurerer der, som det også var tilfældet på det første album i serien, et bredt udsnit af unge bands fra vesten, der er fascineret af etiopisk musik, og gør deres for, både at forny den og inkorporere den i det udtryk, de arbejder med. Debre Damo Dining Orchestra bidrager med deres selvudgivende debut-single, ’Yesega Wat’, fra 2014.


Debre Damo Dining Orchestra var i studiet med Per Buhl Acs i december 2016, og så vidt jeg kan forstå, går bandet nu utålmodigt og venter på at få det nye album, ’DDDO 2’, hjem fra et pladepresseri i Tyskland.

’Beyond Addis Volume 2: Modern Ethiopian Dance Grooves Inspired By Swinging Addis’ indeholder:

1. The Malcouns – ‘Kingdom Of D'mt’           
2. The Daktaris – ‘Musicawi Silt’                       
3. The Sorcerers – ‘Cave Of Brahma’             
4. Debre Damo Dining Orchestra – ‘Yesega Wat’                   
5. Jungle By Night – ‘Ethiopino’                        
6. Onom Agemo And The Disco Jumpers – ‘Cool Runnings’                           
7. Tezeta Band – ‘The Viper’
8. Akalé Wubé feat. Manu Dibango – ‘Anbessa’                    
9. Transgressors – ‘The Biz’   
10. Les Freres Smith – ‘Zilzil’ 
11. The Whitefield Brothers – ‘Safari Strut’ 
12. Cosmic Analog Ensemble- ‘Stuzzicadenti’                          
13. The Malcouns – ‘Followed Path’
14. Anbessa Orchestra – ‘Lions’

Sig nej!


Manchester-støjensemblet Gnod, må kandidere kraftigt til årets bedste pladetitel

tirsdag den 11. april 2017

Postkort fra Rangoon Island


Jeg skal ikke længere tilbage end søndag. Der, syntes jeg, at Beachwood Sparks med deres flagrende twangpop og smukke harmonier var verdens fedeste orkester. I dag står sagen ganske anderledes til. Vi skal om på den anden side af kloden, nærmere bestemt til et skur i en baghave et sted i Sydney. Her blev The Rangoons debut-kassette, ‘A Postcard From Rangoon Island’, optaget. På daværende tidspunkt bestod bandet af Emma Ramsay, Ela Stiles og Jay Cruikshank, der henholdsvis også spiller i Holy Balm, Roamin’ Catholics og Home Run. Siden er der blevet skiftet lidt ud i besætningen. Emma Ramsay har forladt gruppen og ind er kommet Hannah Berzins, fra nævnte Holy Balm, og Jaz Brooking, der sammen med Stiles, driver Paradise Daily Records, der udsender The Rangoons.

Tilbage til debut-kassetten. At beskrive det som en skizofren smeltdigel er måske for meget sagt. Men det er under alle omstændigheder uforudsigeligt. Åbneren ’The Bath Of Rangoon Island’ fylder nærmest derudad med en form for stream-of-conscious spokenword, hvor fløje og noget der minder om polynesisk guitarspil, binder det hele sammen. Eller gør instrumenterne nu også det? ’Two Minds’ og ’Crimewave’ er mere retlinede rocknumre, men man skal ikke lade sig bondefange. Nedenunder udspiller der sig et virvar af disortion, chants og vanvittige tekststykker. ’Lunatic/Shadow’ kan man med en vis rimelighed betragte som to numre. Det er også den komposition, der har fået flest ord med på vejen i de anmeldelser, jeg har læst af ’A Postcard From Rangoon Island’. Sangen begynder som et popnummer, der ikke rigtig ved, hvad det vil, ambivalent er nok det rigtige signalement, for så at gå over i et rent adrenalin outburst.


Hvis man gerne vil høre mere The Rangoons, kan jeg anbefale bandets 7”-debut, ’CBT Asylum’ / ’Cult Of Thorns’, hvor jeg selv begyndte. Jeg har lyttet så meget til singlen på min iPad, at jeg ikke længere kan høre numrene via denne, da der åbenbart er restriktioner for, hvor mange gange, man må spille sangene fra et devise.


mandag den 10. april 2017

Skærtorsdag med digterne Tommy Heisz og Peter H. Olesen i Mod Strømmen


”Billedet flimrer, asfalten smuldrer, fliserne flytter sig. Jeg må holde balancen, en dag til, jeg må holde mig på benene. Treogtyve dage siden reservatet faldt, siden manuskriptet brændte i hænderne på mig. Byens lyde overstyrer. Denne ringen for mine ører, den konstante hylen og de evindelige båndsløjfer, båndsløjfer, båndsløjfer igen. East End Boys og West End Girls er blevet til West End Boys og East End Girls, og der kommer altid en sporvogn og en skytsengel til. Og så de fugle, nogen må stoppe de fugle. Den tostemmige tavshed. Røgsløret. Oktobers revnede drømme. Planeternes poler. Magneternes tovtrækkeri. Giv nu slip.”

- fra Tommy Heisz' nye digtsamling, ’Kviksølv Dagdrøm’.

Der bor tre til fire andre forfattere i NV.
Jeg har ikke mødt dem endnu. Kan man
ligefrem tale om at jeg undgår visse gader?
Hvilke muligheder har jeg når vi en dag
uundgåeligt mødes i kvarteret. Afmålt nik
med hovedet, hjertelig hilsen eller skal vi
alle bare lade som ingenting?”

- ’Territorium’ fra Peter H. Olesens nye digtsamling, ’Frederiksborgvej og andre digte’.

Det er med tyk streg under ordet digtere, at Tommy Heisz og Peter H. Olesen besøger Mod Strømmen skærtorsdag. Afsættet er alene d’herrers nye digtsamlinger og arbejdet med dem. Om vi kommer forbi andet må tiden vise.

Stil ind, d. 13. april, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.

“Razzle, Dazzle, Drazzle, Drone,


….Time For This One To Come Home...”


lørdag den 8. april 2017

Note til mig selv. Før og efter Tamikrest. Global, d. 7. april 2017


Før

1. ’Songwriters On The Run’ / Robert Forster
2. ’Hercules’ / Aaron Neville
3. ’Maria Da Vila Matilde’ / Elza Soares*
4. ‘Lady Scarface’ / Lydia Lunch
5. ‘Cosmic Funk’ / Lonnie Liston Smith & The Cosmic Echoes
6. ‘I Tcho Tchass’ / Akofa Akoussah
7. ‘Baka Of The Future’ / The Dwarfs Of East Agouza
8. ’Mit Lille Reservat’ / C.V. Jørgensen*
9. ’Kan Ati Fettun Isani Infedhani’ / Ali Mohammed Birra
10. ‘See No Evil’ / Television
11. ‘Across The Universe’ / The Beatles
12. ‘It's All Right’ / Van Morrison
13. ‘Better Change Your Mind’ / William Onyeabor
14. ’Fingers’ / Cyclopean
15. ‘Tefla Madlouma’ / Mariem Hassan*
16. ‘Mary, Don't Take Me On No Bad Trip’ / Fugi

Efter

1. ‘Do Do Wap Is Strong In Here’ / Curtis Mayfield
2. ‘Yambadi Mama’ / Konono N°1 & Batida
3. ‘Wawa’ / Lizzy Mercier Descloux
4. ‘We're So Cool’ / Au Pairs
5. ‘The Nips Are Getting Bigger’ / Mental as Anything
6. ‘Nakupenda Sana’ / Orch. Conga Internationale*
7. ‘If You've Got It, You'll Get It’ / The Headhunters
8. ‘Around And Around’ / Framus Five*
9. ‘You Are My Witness’ / The Black Hippies*

* Sange, hvor gæster, band-staff eller personale var forbi dj-pulten for at høre, hvem artisten var.

fredag den 7. april 2017

Afinginn. Playliste 6. april 2017


1. Afinginn - Tabbouleh Rasa / Rasende Tabul (2016)
2. Mike Oldfield - Tubular Bells (1973)
3. Valgeir Sigurdsson - Dreamland (2010)
4. Sigur Rós - Varðeldur (2012)
5. Bob Dylan - Jokerman (1983)
6. Jethro Tull - Baker Street Muse (1975)
7. The Clash - Rudie Can't Fail (1979)
8. Hedningarna - Höglorfen (1997)
9. Alamaailman Vasarat – Hajakas (2012)
10. Afinginn - Axiom (2016)


torsdag den 6. april 2017

Tradition og fornyelse. Tamikrest på Global i morgen aften


Tendensen har længe været at beskrive Tamikrest som Tinariwen-light. Det er unfair overfor begge parter. Tamikrest nye plade, ’Kidal’, der er opkaldt efter den by, hvor bandet fandt sammen, har fået vildt gode anmeldelser.  Flere af dem fremhæver, at Tamikrest i modsætning til netop Tinariwen forsøger at forny ørkenbluesen. Eller ørkenrocken for at være mere præcis, fordi det er her, at man finder forskellen på de to Mali-bands. Tinariwens rødder er dybt forankret i en bluestradition, mens Tamikrest inkorporerer et moderne rockudtryk, ja, de arbejder sågar med dub og reggae.

Anyway, hvis man ikke har hørt Tamikrests nye album, så er muligheden herunder. Tidligere på ugen meddelte Global, at der er få billetter tilbage til koncerten i morgen aften, hvor Tamikrest indleder deres månedlange Europa-tour, så nu handler det om at være vaks ved havelågen.



tirsdag den 4. april 2017

Østerbro-tilstande på Vesterbro.

Det er ikke noget nyt. Det har været sådan længe. Ifølge statistisk materiale er antallet af biler på Vesterbro og i Kongens Enghave forøget med over 60 % fra år 2000 – 2014. Og så tør jeg slet ikke tænke på, hvad stigningen har været de seneste tre år. En fordel har det imidlertid. Jeg hører mere musik.

Tag eksempelvis i går aftes, hvor vi havde et ærinde langt ude på Amager, og først var hjemme ved ni-tiden. Da cirkulerede vi rundt i kvarteret i lige så lang tid, for at finde en parkeringsplads, som det normalt tager at køre til Hillerød eller Køge. Og dét er netop her, at en brændt cd fra Mod Strømmens 1977-udsendelse kommer ind i billedet.


Min medvært, Jamie Mason, havde tre cd’ere med musik fra dette år med til programmet. En med punk/new wave og to med mere konventionel musik. De har ligget i bilen i godt og vel fjorten dage, og jeg havde reelt ventet, at punk/new wave-samlingen ville køre på repeat i cd-afspilleren. Sådan gik det ingenlunde. I stedet blev det blanding herover. Og tro det eller ej, jeg har nydt det.


mandag den 3. april 2017

Afenginn i Mod Strømmen


”Da Kim Nyberg under en turné i Australien med bandet Afenginn kom til skade med sit ben, måtte han blive i flere uger på Tasmanien. Fanget langt fra hverdagen begyndte han at tænke. Han og det populære folkband Afenginn skulle i en ny og mere symfonisk retning inspireret af klassisk musik. Heldigvis havde han på Tasmanien adgang til et klaver, så han begyndte at arbejde.”

- således indleder Tranquebar Rejseboghandel i Borgergade 14, deres beskrivelse af deres arrangement Musikpassiar #4. Nu på onsdag, kommer Kim Nyberg forbi, for at fortælle mere om tilblivelsen af Afinginns seneste værk ’Opus’, der udkom sidste år. Et værk, der har været medvirkende til at bringe det gamle bastard-etno-punk orkester ind på de bonede gulve. Musikforlæggerne i Danmark har nomineret Kim Nyberg til Carl Prisen i kategorierne ’Årets komponist inden for roots’ og ’Årets talentpris’. Jeg mener også, at albummet allerede har modtaget hæder ved et par afholdte prisuddelinger. Bandet spiller ligeledes Roskilde og Tønder, og er yderligere at opleve på Global, d. 29. april.

Jeg skal desværre noget andet på onsdag. Ellers kunne jeg have forberedt mig til, at Kim Nyberg besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 6. april. Nu må jeg benytte mig af det forhåndenværende, såsom denne lille film:


Og ‘Opus’:


Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.

lørdag den 1. april 2017

Strejftog i Jan Sonnergaards pladesamling med børnebogsforfatter Søren Nordstrand. Playliste d. 30. marts 2017


1. John Cale - Rosegarden Funeral Of Sores (1979)
2. Sparklehorse - Knives Of Summertime (2006)
3. Love Shop - Weekender (1997)
4. Iggy Pop - Turn Blue (1977)                           
5. Siouxsie And The Banshees - There’s A Planet In My Kitchen (1983)    
6. The Hypnotist - The House Is Mine (Westbam Remix) (1992)
7. The Mentors - S.F.C.C. (1986)                      
8. Roxy Music - In Every Dream Home A Heartache (1973)
9. Sparks - Never Turn Your Back On Mother Earth (1974)
10. Unknown Gender - Boys/Girls (1982)
11. Dirty Beaches - Speedway King (2011)   
12. Can - Vitamin C (1972)
13. Motörhead - Ace Of Spades (acoustic) (2010)                 
14. Bauhaus - Third Uncle (1982)


fredag den 31. marts 2017

Kulturstationen i Vanløse eller Børneteatret på Christiania?


Det er spørgsmålet i morgen aften. I Vanløse spiller Orcas og Morten Arons Vilde Græs. Eller hedder de bare Vilde Græs nu om stunder? Bandet er i al fald ikke det samme, som spillede ved et Klub Soja-arrangement sidste efterår. Men mon ikke man stadigvæk kan forvente en omgang acid-country med hvad dertil hører af udsyrede tekster og melodier af Aron, inspireret af både de mest radikale og de mest reaktionære kræfter indenfor folk- og countryscenen, spillet så tilpas tilbagelænet, at man måske bliver i tvivl om dette virkelig er 2720 Vanløse eller om man befinder sig i en roadside café et sted uden for lands lov og ret i Kentucky. 

Hvad angår Orcas, så mener jeg, efterhånden at vide, hvor jeg har dem. Det er uopslidelige beatmusik af fineste karat.


Mød op, kl. 20.30, i Kulturstationen Vanløse, Frode Jacobsens Plads 4, 1.sal. 


Ude på Børneteatret præsenterer Salon Pissoir‎ Goodiepal & Pals, Visitor Kane og Den Sorte Død. Goodiepal & Pals ved jeg ikke meget andet end, at de kalder sig et protestband.  Jeg ved heller ikke, om jeg blev klogere af at læse anmeldelsen - med den kække overskrift ”Frederik IX ville kunne lide det her” - af deres album, ’Pro Monarkistisk Extratone’, i Føljeton. Visitor Kane kan jeg på det varmeste anbefale. Den Sorte Døds elektroniske eskapader kan man selv danne sig et indtryk af via deres ep fra sidste år.

Overskuddet fra aftenen går ubeskåret til Trampoline House, der er et uafhængigt medborgerhus i København, hvor flygtninge og asylansøgere kan finde støtte, fællesskab, få retshjælp mv.


Det begynder, kl. 21.00.

torsdag den 30. marts 2017

“I am a D.J. I am what I play” / “Hang the D.J.” Eller noget i retning…


Ved en tilfældighed, faldt jeg over en anmeldelse af den glimrende kompilation ’Running The Voodoo Down (Explorations In Psychrockfunksouljazz 1967-80)’. Netop det album, har jeg gået og overvejet, om jeg skal tage med, når jeg er vender plader før og efter Tamikrest-koncerten på Global, fredag d. 7. april. Udvalget er, som titlen antyder, et musikalsk crossover. En blanding, hvor forskellige genrer og kulturer beriger hinanden og sød musik opstår. Sød er måske så meget sagt.

Ifølge George Clinton, der spiller i DR Koncerthuset d. 5. maj, kan man spore rødderne til den såkaldte ”psychedelicised funk”, tilbage til en Vanilla Fudge-koncert i 1967, af alle steder:

“In 1967, Clinton’s formative band The Parliaments were playing a show at a college in upstate New York, on a bill with Vanilla Fudge and The Box Tops. “We had to use the Vanilla Fudge’s equipment, because we didn’t have any,” Clinton told Rolling Stone in 1990. “Goddamn! That shit was so bad. It was extremely loud. So I went out and bought Jimi Hendrix’s Are You Experienced?, Cream’s album, a Richie Havens record and Sly’s Whole New Thing. I gave them to Eddie [Hazel, guitarist] and Billy [Nelson, bassist] in the band. They were just 15, 16 at the time. And the second night we used the Vanilla Fudge’s equipment, we knew what to do with that motherfucker.”

Clinton had identified a way of taking back control. White bands had been making capital out of African-American song for decades; Vanilla Fudge themselves had just released a debut album that featured amped-up covers of “People Get Ready” and “You Keep Me Hangin’ On”. Following the example of Hendrix, though, Clinton realised that inspiration could flow in more than one direction – that the volume and possibilities of psychedelic rock could add new dimensions to the music of black America. “[Hendrix] took noise to church,” he continued to Rolling Stone. “With that feedback, you could almost write the notes of that feeling down. His music, like the Beatles’, was way past intellectual. That shit was in touch with somethin’ else.”


1. James Brown - Talkin’ Loud & Saying Nothin’ (Pt.1 & Pt.2)
2. Funkadelic - Red Hot Mama
3. Fugi - Mary Don't Take Me On No Bad Trip
4. Eugene McDaniels - Cherrystones
5. The Isley Brothers - Ohio / Machine Gun
6. The Chambers Brothers - Time Has Come Today
7. Swamp Dogg - Total Destruction To Your Mind
8. Keith Jarrett - Have A Real Time
9. William S. Fischer - Patience Is A Virtue
10. Miles Davis - Willie Nelson (Take 3)
11.Warlock - Thrills Of Love
12. The Meters - Liar
13. Eddie Hazel - California Dreamin'
14. Buddy Miles - Down By The River
15. Undisputed Truth - Like A Rolling Stone
16. Lightnin' Rod & Jimi Hendrix - Doriella Du Fontaine
17. James Blood Ulmer - Jazz Is The Teacher (Funk Is The Preacher)
18. Pure Hell - I Feel Bad
19. Funkadelic                          - Maggot Brain
20. The Headhunters - If You Got It, You’ll Get It
21. Don Cherry - Brown Rice
22. Santana - In A Silent Way (Live)
23. Sly & The Family Stone - Thank You For Talking To Me, Africa




onsdag den 29. marts 2017

Strejftog i Jan Sonnergaards pladesamling. Besøg af børnebogsforfatter Søren Nordstrand i Mod Strømmen.


”Vi puffede døren til baren op med et fælles og meget velsynkroniseret skub, og lugten af røg og gammel øl og sødlig parfume slog imod os med et pust. Parfumelugten måtte skyldes de tre bitches ovre i hjørnet, blev jeg enig med mig selv om, og det føltes på en sær måde som om jeg var kommet hjem. Ikke fysisk, men til gamle dage. Hvor tingene var lidt mere åbne, og der stadig væk var tid at give af, og de færreste døre var lukket helt i, hvor der var anarki og handlinger så absurde at man måtte elske dem, hvor horrible de end var.
   Som dengang Henrik stjal en gravko ude i Valby. Han kørte lidt rundt i den på må og få, og da politiet kom og anholdt ham og spurgte hvorfor i alverden han dog kørte rundt i sådan en gravko midt om natten, gav han et svar som omgående blev udødeligt.
   - Hvorfor ikke?
   Ja, ærligt talt, hvorfor skulle man egentlig ikke køre sig en aftentur i Kommunes gravko, hvis det nu er dét man har lyst til?
   Eller da vi crashede John Cale-koncerten i Vega og egentlig var så forbistrede og aggressive og ensomme og udstødte … at det mest naturlige ville være at vi kom op at slås med nogen. Det var ikke alle sammen Guds bedste børn, publikum som stod og ventede inde i foyeren, hvor der hang reklamer for de forskellige pornofilm der blev vist i biografen lige ved siden af. Lurvet og vulgært var det, og også halvfarligt, for der var nogle barske fyre blandt de punks vi provokerede, og egentlig var det mærkeligt at vi ikke fik sådan én på bærret af dem. Eller af roadierne eller kontrollørerne som vi jo også spillede voldsomt op til. Vi gjorde hvad vi kunne for at lave ballade og rigtigt skabe problemer. Det var den mest destruktive tid inden for den depressive periode, og det stod skrevet med versaler i drejebogen at i aften, netop i aften, ville det gå helt galt.
   Og så overvældede koncerten os så meget at vi blev som blide små lam. Cales aggressioner fik vores egne til at ligne udråb fra forkælede små pattebørn, hans ensomhed i den akustiske udgave af ’Heartbreak Hotel’ fik os til at gyse og indse at alting kunne blive værre, meget værre, og hans udgaver af ’Chinese Envoy’ og ’Close Watch’ og ’Ski Patrol’ viste at der jo alligevel altid er en eller anden form for skønhed gemt i det forfærdelige, og vi forlod koncertstedet lutrede og afklarede, tror jeg vi kaldte det. Uden vrede, men med kærlighed og respekt. Det var en koncert vi talte om mange år efter og altid næsten andægtigt. Det var dengang musik betød noget. Noget så kolossalt. Sådan er det ikke længere. Bartenderen havde ikke engang gidet tænde jukeboksen, musikken blev streamet fra en eller anden internetstation”

- fra ’Frysende Våde Vejbaner’ af Jan Sonnergaard, Gyldendal 2015.

Jeg var også til den John Cale-koncert, der foregik i Saga på Vesterbrogade, ikke i Vega. Men en forfatter har jo litterær frihed til at flytte begivenheder fra et sted til et andet. Sort Sol varmede i øvrigt publikum op. Efter koncerten gik vi på Krasnapolsky, før jeg, sammen med en nu afdød ven, havnede med et par islandske piger i en et-værelse stuelejlighed ude i Vangede.  Det er mange år siden.

Da Jan Sonnergaard blev mindet ved en maratonoplæsning på Arbejdermuseet i november sidste år, fik jeg at vide, at der var en tidsskriftartikel om musikken i hans sidste bog, netop nævnte, ’Frysende Våde Vejbaner’, under udarbejdelse til et litterært magasin. Hvornår artiklen ser dagens lys, har jeg ingen anelse om. Jeg har heller ingen anelse, om hvor akademisk skribenten går til værks. Den slags formaliteter, får vi ikke tid til, når Sonnergaards kammerat siden ungdomsårene, Søren Nordstrand, kommer forbi Mod Strømmen i morgen. For som han skriver i et opslag på Facebook, om udvælgelsen af musikken:

”Lige nu er det ren tortur, da vi kun har to timer til rådighed. Og jeg skal fravælge alt, alt for meget. Og vi skal jo også vrøvle mellem numrene. Fuck!”

På stående fod har jeg heller ingen anelse om, hvor vemodig udsendelsen kan gå hen at blive. Det vil jeg heller ikke vide. Eller om vi kommer til at dissekere rocktekster og omtale rockmusikere som rene sandsigerske og guddommelige poeter, som jeg ved, at både den gode Nordstrand og jeg, har brugt timer på i selskab med Sonnergaard. Vel at mærke fra ”dengang musik betød noget. Noget så kolossalt”

Søren Nordstrand skriver børnebøger.  Han debuterede med ’Bertram stjæler en revolver’ i 2010 og er snart aktuel med den forunderlige og for segmentet (de købedygtige forældre) mildest talt syrede bog om syvårige Alberte og hendes hund, ’Mig og Glistrup’. Bogen kommer på forlaget Arabesk.

Stil ind nu på torsdag, d. 30. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.


mandag den 27. marts 2017

“If everybody wants to think we're simple, that's fine…”


“Johnny Cash? Why don't they talk about us? Bob Dylan? Why don't they talk about us? Waylon Jennings? Why don't they talk about him? I'm just saying it's about time people wised up. We're together with Waylon in a big way. Take Dylan and Cash, McGuinn and electricity, the Burritos and Waylon--same combinations.”

Der er sagt og skrevet meget om Gram Parsons musikalske evner og arv. Alt for meget ifølge hans gamle bandkammerat Chris Hillman. Parsons opfandt egenhændigt countryrock und so weiter und so fort. I kender historien…

Overskriften og citatet stammer fra et interview med Gram Parsons og Chris Hilman fra dengang de begge spillede i The Flying Burrito Brothers. Konversationen blev første gang bragt i en kortere udgave i et amerikansk undergrundsblad i slutningen af tresserne. Musikjournalisten har jeg ikke navnet på. Hvis jeg havde ledt lidt mere, havde jeg muligvis kunne finde det. Han skrev for resten også for The Rolling Stone. Samtalen er i fire dele.



lørdag den 25. marts 2017

1977. Playliste 23. marts 2017


1. The Clash - 1977 (1977)
2. The Weirdos - Destroy All Music (1977)
3. The Jam - In The City (1977)
4. Wire - Ex Lion Tamer (1977)
5. Richard Hell & The Voidoids - Blank Generation (1977)
6. Johnny Thunders & The Heartbreakers - Born To Lose (1977)
7. Television - Venus (1977)
8. Bob Marley & The Wailers - Turn Your Lights Down Low (1977)
9. Curtis Mayfield - Doo Doo Wap Is Strong In Here (1977)
10. The Congos - Fisherman (1977)
11. Donna Summer - I Feel Love (1977)
12. Question Mark - Scram Out (1977)
13. Gil Scott-Heron & Brian Jackson ‎- Racetrack In France (1977)
14. Suicide - Cheree (1977)
15. The Sex Pistols - Pretty Vacant (1977)
16. Ramones - Here Today, Gone Tomorrow (1977)
17. Wayne County & The Electric Chairs - Fuck Off (1977)
18. The Real Kids - Raggae Raggae (1977)
19. Ian Dury - Sex & Drugs & Rock & Roll (1977)
20. The Beach Boys - Johnny Carson (1977)
21. Rod Stewart - You're in My Heart (The Final Acclaim) (demo) (1977)
22. Althia & Donna - Uptown Top Ranking (1977)
23. C.V. Jørgensen - Hamburger Sally (1977)
24. David Bowie - Heroes (1977)


torsdag den 23. marts 2017

“Rock'n'roll to the break of day...”


Det er næppe gået nogen forbi, at Chuck Berry døde i sit hjem i St. Louis i sidste weekend. Færre ved formentlig, at han havde en lp på trapperne. Den første siden, ’Rock It’, fra 1979. Det nye album hedder blot ’Chuck’, og udkommer i juni.

Førstesinglen, ’Big Boys’, en klassisk Berry-rocker, blev lagt på nettet for et par dage siden:


tirsdag den 21. marts 2017

Shoot From The Hip #1977 i Mod Strømmen


Jeg har spekuleret en del, ja, ligefrem kastet mig søvnløs rundt i sengen, over, hvordan illustrationen til ugens udsendelsen om året 1977, skulle tage sig ud. Nej, dét med søvnløshed er løgn. Jeg har sovet ganske glimrende. Tidligt i seng, tidligt op. Og programmet på torsdag kommer ikke til at handle om Allan Simonsen eller Star Wars, selvom det kunne være spændende.

1977 var et år med et magnifikt udvalg af musik. Indenfor årets første måneder udkom ‘Rumours’ med Fleetwood Mac, der har solgt mere end 45 millioner eksemplarer på verdensplan. Do-it-yourself debuten ’Spiral Scratch’ med Buzzcocks, der kostede 500 £ at lave. Guitarrock-albummet ’Marquee Moon’ med Television, der blev kaldt ”a new dawn in rock music". Og forleden var det fyrre år siden, at den første af Iggy Pops to plader fra 1977 udkom. På ’The Idiot’ bevægede Osterberg sig væk fra det hårdtslående Stooges-udtryk og ind mod et nyt og mere introspektivt og selvreflekterende univers. Jeg skal heller ikke glemme alle de fantastiske debutsingler dét Herrens gode år bød på. Det skorter i det hele taget ikke på materiale, når Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 23. marts, har afsat to timer til et tværsnit gennem musikåret 1977.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen på Tunein.

”The king is gone but he's not forgotten / This is the story of a Johnny Rotten”

mandag den 20. marts 2017

Klub Soja: Spines bliver tredje band på fredag


Så faldt puslespillet omsider på plads. Københavnske Spines er tilføjet plakaten, hvor Equis og Less Win allerede figurerer. Less Win har vistnok nyt materiale med på sætlisten på fredag. Altsammen foregår i Kulturhuset på Islands Brygge. Dørene åbner kl. 20.30, og det koster den nette sum af 60 kr. at få adgang.

Spines debuterede med minialbummet, ’Lymph Nodes’, i oktober sidste år. Punk, postpunk, hardcore og støj er nøgleordene. Da trioen varmede op for Yung på Tape i Aarhus, for lidt over et år siden, fandt anmelderen Tammy Toledo fra magasinet Sound Of Aarhus, ligheder med prominente navne som Wire, Fugazi, Gang Of Four, Sonic Youth og med, for mig ukendte grupper, som Unwound og Party Of Helicopters.


Hunger fortalte godt nok, at ‘Soon I'm Gonna Meet Valley Floor Dreams’…


… af Lasse Krog Andersen var fremragende. De har så sandelig ret. Som Jacob Eddison bemærkede i torsdagens udsendelse, havde han flere gange opfordret Krog Andersen til at optage de country- og folksange, han havde hørt ham spille akustisk. Efter en kortfattet indføring i, hvordan en fire-spors båndoptager virker, gik prøveoptagelserne i gang. De fungerede så eftertrykkeligt godt, at de nærmest på stedet besluttede sig for at få det ud på kassettebånd. Og, ja, ‘Mystery Train’ er et cover af Junior Parkers bluesstandard fra 1953.


Lasse Krog Andersen varmer op for Hunger, når de besøger spillestedet Tape i Mejlgade i Aarhus, nu på fredag d. 24. marts.

søndag den 19. marts 2017

The King Of Rock’n’Roll. ‘Chuck Berry Songs Recorded by Elvis…’


“Elvis Presley was always drawn to Chuck Berry’s music. Presley sidekick Jerry Schilling saw it happen spontaneously one night in 1972. Schilling was with Elvis and Sammy Davis Jr. as they walked through the lobby of the Las Vegas Hilton. “We heard a very familiar Chuck Berry intro,” Schilling recalls. “And Sammy and Elvis just looked at each other, and with a smile, we all just turned around without anything being said, and we headed for the lounge.” After taking a booth in the lounge where Chuck was playing, Elvis began yelling out song requests. Some of those titles Elvis had himself recorded during his career.”


Her ‘Promised Land’, der var den eneste Chuck Berry komposition, Elvis Presley udgav som single. Den kom i 1973.


“Long distance information, give me Memphis Tennessee…”


The Chucker er her ikke længere, men så sent som i går morges, da jeg tog opvasken fra aftenen før, sang jeg ovennævnte linje om og om, igen og igen. Chuck Berry blev 90 år. Hail hail to Chuck, the Shakespeare of rock and roll, som Bob Dylan døbte ham i forbindelse med, at Berry modtog PEN New England Awards for Song Lyrics of Literary Excellence i 2012

Her en lidt mere bluesy udgave af ’Memphis Tennessee’ fra 1963. Oprindelig kom nummeret som b-side til ’Back In The USA’ i 1959.


fredag den 17. marts 2017

Hunger. Playliste 16. marts 2017


1. Jolie Holland - Springtime Can Kill You (2006)
2. Hunger - Golden Gates (demo) (2015)
3. Less Win - Guilt In The Glory (2016)
4. Lød - Fælled (2017)
5. The Velvet Underground - Venus in Furs (1967)
6. Timber Timbre - Beat The Drum Slowly (2014)
7. Hunger - Act Of Kindness (demo) (2015)
8. Kikimora - Devour (2017)
9. Chelsea Wolfe - Mer (2011)
10. Lasse Krog Andersen - Valley Floor Dreams (2015)
11. Clarissa Connelly - Secession (2015)
12. This Heat - A New Kind Of Water (1981)
13. Eddisons Face Implosion - Come Along With Me (2015)
14. Six Organs Of Admittance - Black Wall (2006)
15. Michael Hurley - You'll Get Down By The Pool Hall Clickety Clak (Sister Song) (1964)
16. Julianna Barwick - Labyrinthine (2013)
17. Nico - The Fairest Of The Seasons (1967)
18. Mink DeVille - Spanish Stroll (1977)
19. The Bats - Looking For Sunshine (2017)


tirsdag den 14. marts 2017

Hunger og Kikimora i Mod Strømmen


”Inden aftenens hovedpersoner skulle på scenen, fik det nye aarhusianske band Hunger fornøjelsen af at varme det store fugtige rum op med deres insisterende dronende folk, der blev båret flot af forsangerindens inderlige vokal, som stod krystalklart i Cisternernes skarpe lyd”

De få ord herover fra Devilutions anmeldelse af De Underjordiske og Hungers koncert i det gamle vandreservoir under Søndermarken i august 2015, beskriver glimrende min oplevelse af den liveoptagelse af Hunger-koncerten, som udkom på det aarhusianske kassettebånd-label Taarnet Tapes for ganske nylig.

Torsdag aften spiller Hunger sammen med Kikimora i Musikcaféen i Huset i Magstræde. Allerede nævnte forsangerinde hedder Louise Lindvald, og det er fortrinsvis omkring hendes stemme, at Hunger bygger deres ambiente folk-univers op. Bandet består blandt andet af folk fra den eksperimenterende musikscene i Aarhus, såsom hedengangne Spökraket og spillevende Narcosatánicos. 


Oprindelig skulle Ærkenbrand have optrådt sammen med Hunger, men de har aflyst alt her i foråret for kort tid siden. I stedet er Kikimora trådt til. Hende kender jeg intet til, udover at navnet må referere til et skræmmende hunkønsvæsen fra den slaviske folklore, der intet godt bringer med sig, og som får skylden for søvnlammelse og mareridt.


Stil ind nu på torsdag, d. 16. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Man kan også fange udsendelsen påTunein.

Foto: Kasper Skotte Krogh

lørdag den 11. marts 2017

Alt hvad jeg nogensinde har ønsket mig. The Replacements Bible


”This is an document of copyrighted material for educational/research purposes only”

429 pdf-sider fylder The Replacements Bible i skrivende stund. Den bliver jævnligt opdateret med artikler, interview, billeder og andet godt. Dokumentet er delt op i ni undergrupper, der er lige til at navigere rundt i. Hvorfor Tommy Stinson ikke er repræsenteret, ved jeg ikke.

The overview
The Replacements sessionography
Articles on The Replacements
Paul interviews
Chris interviews
Bob interviews
Slim interviews
Bob orbits
Pictures