Blogger Widget

fredag den 22. september 2017

Jan Damage Petersens Birthday Bash. Playliste 21. september 2017


1. The Sweet - Ballroom Blitz (1973)
2. Kim Larsen - Ud I Det Blå (1979)
3. Kiss - Calling Dr. Love (1976)
4. Kermit The Frog - The Rainbow Connection (1979)
5. Thin Lizzy - Do Anything You Want (1979)
6. Gnags - Fodgænger (1983)
7. Billy Idol  - Mony Mony (1981)
8. Dinosaur Jr. - Freak Scene (1987)
9. Sonic Youth - Sugar Kane (1992)
10. 18th Dye - Label (1995)
11. Black Flag - Rise Above (1981)
12.  Kliché - Havets Blå (1980)
13. Fugazi - Waiting Room (1988)


Litteraturprofessorens søn fylder 60 i dag


torsdag den 21. september 2017

‘T.B. Sheets’ på Papirøen


Det har ikke været en god sommer. Enkelte aftener har dog været rimelige. Én af dem tilbragte jeg ude på Papirøen. hvor vi sad og spiste i aftensolen udenfor. Vi var ikke de eneste, der havde fået den fremragende idé. Der var fuldstændig proppet. Et stykke fra os, op ad bygningen, stod en storsmilende dj med røgfarvede solbriller i en flagrende, spraglet skjorte, som jeg nærmest havde en forventning om, hvert øjeblik kunne begynde at sende luftkys ud til de spisende og drikkende tilhørere. Det skete ikke. I dag tvivler jeg endog på, om jeg overhovedet havde lagt mærke til ham, hvis ikke det havde været fordi én af de sange, jeg kender, hvor døden er allermest nærværende, pludselig dukkede op. ’T.B. Sheets’ med Van Morrison er ikke for pattebørn. Problemet var bare, at det var i et underligt drum and bass remix. som jeg ikke havde hørt før og som jeg heller ikke har lyst til at høre igen.

Jeg kan huske, at jeg lovede mig selv at høre originalversionen, når jeg kom hjem. Det glemte jeg imidlertid i skyndingen. Og det var ikke før, at jeg hørte et interview med Robert Forster i anledningen af hans nye biografi, ’Grant & I’, at billedet af dj’en ude på Papirøen trængte sig på igen. Forster fortalte nemlig, at netop ’T.B. Sheets’ havde været blueprintet for ’Draining The Pool For You’ fra The Go-Betweens eminente skive ’Spring Hill Fair’, der udkom i 1984.




Robert Forster spiller i Jazzhouse på lørdag. Koncerten er udsolgt. 

onsdag den 20. september 2017

Širom genbesøger barndomslandet


Jeg ved ikke om måbende er det rigtige ord. Men vi kiggede en ekstra gang, da den slovenske trio Širom ankom til dette års Fanø Free Folk Festival. Vi sad udenfor og fulgte med tiltagende interesse med i, hvordan de bare blev ved med at slæbe eksotiske og for os ukendte instrumenter ud af tourbussen. Senere fandt vi ud af, at flere af dem var hjemmelavede, mens andre var hjembragt fra rejser i Indien, Marokko, Mali, Grækenland med videre. Jeg havde ikke læst op på bandet i forvejen. Men vidste instinktivt, at dem ville jeg høre.

Det blev en intens musikalsk oplevelse, der vekslede mellem det meditative med lange forløb, over improviseret, instrumental progression, der steg og steg i intensitet, for at ende med, at de løsnede strenge på de hjemmestrikkede instrumenter og holdt dem ud i strakt arm og slog på dem med forskellige redskaber. På det tidspunkt, prikkede jeg diskret støjviolinisten Nils Gröndahl, der stod foran mig og lyttede opmærksomt, på skulderen og spurgte om, hvad pokker de havde gang? Han smilede og forklarede mig et eller andet, som jeg har glemt, men som i det eksakte øjeblik, gav mig en større forståelse af Široms virkemidler og approach til musik. Jeg ved intet om slovensk folkemusik, men denne cocktail med en snert post-minimalisme, atmosfæriske lydlandskaber og en form for freeform gentagelser, var alt, hvad jeg havde behov for dén lørdag aften i Sønderho Forsamlingshus.

Tidligere på måneden udsendte Širom, deres tredje album, ‘I Can Be A Clay Snapper’, på Glitterbeat Records. Ifølge pressematerialet, har den væsentligst inspiration til udgivelsen været barndomslandet. Ikke bogstavligt talt, men gennem erindringen om noget, der var engang. You know….



tirsdag den 19. september 2017

Jan Ds Birthday Bash i Mod Strømmen


Nu sker det igen. Én af Mod Strømmens skattede redaktionsmedlemmer har rund fødselsdagen. Om godt og vel fjorten dage fylder Jan Damage Petersen fyrre år. Tidligere udsendelser af samme slags (lyt her, her og der) har alle taget udgangspunkt i de såkaldte formative år. Altså, hvor stammer den kolossale musikinteresse fra? Hvad var dét, der fik den til at skyde i vejret? Det behøver jeg vist ikke at forklare nærmere. Det seneste, jeg har hørt fra Jan D, er dog, at han pønser på en anderledes indfaldsvinkel til sit fyrre års birthday bash. Hvad den bliver, aner jeg ikke, da han er meget hemmelighedsfuld omkring planlægningen.

Stil ind, nu på torsdag, d. 21. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

mandag den 18. september 2017

Glasgow i 1980


“In 1980, French photojournalist Raymond Depardon was commissioned by the Sunday Times to travel to Glasgow for a feature on Europe’s overlooked tourist destinations. He knew nothing about the city and couldn't speak English either.”





søndag den 17. september 2017

"Country Through A Kaleidoscope…."


Ordene herover strejfer mig næsten hver gang, jeg tænker på Beachwood Sparks. Måske stammer de fra en anmeldelse eller en magasinartikel? Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke, om det er dem, der beskriver LA-bandet mest rammende. I den forgangne uge kom den triste nyhed om, at bandets guitarist i den helt tidlige inkarnation, Josh Schwartz, var død af følgesygdom i forbindelse med sklerose.

Da Beachwood Sparks fandt sammen i midten af halvfemserne, kom de seks medlemmer fra baggrunde, som mildest talt ikke have noget som helst med countryrock at bestille. Flere af dem spillede i Further, der mindede om Sonic Youth. Bandet havde endog gæsteoptræden af Lee Ranaldo på deres debutplade, ’Grip Tape’, der udkom i 1992. Et par stykker kom fra dét Pavement-lignende Winter Kills. Ja, selv hardcore-scenen var repræsenteret ved orkestret Strictly Ballroom.

I 1997 gik de i studiet og optog et album. Pladeselskaberne var dog ikke videre begejstrede. Ingen bed på før året efter, hvor Bomp! udsendte singlen ’Desert Skies’/’Make It Together’ fra indspilningerne året før. I 1998 kom endnu et par sange fra de samme sessions på en Sub Pop 7”’er. Dette markerede også enden for Beachwood Sparks mk 1.

I årene, der kom, udsendte gruppen albummene ‘Beachwood Sparks’ og ’Once We Were Trees’ på Sub Pop. I 2012 kom efternøleren ’The Tarnished Gold’ ligeledes på Sub Pop. Man skal dog helt frem til 2013 før ’Desert Skies’, som indspilningerne fra 1997 blev navngivet, så dagens lys.


Brent Rademaker, der i dag bliver betragtet som hovedmanden i Beachwood Sparks, har skrevet disse mindeord om Josh Schwartz:

“When I met Josh he was 18, still had braces on his teeth and could play guitar like Neil Young and J Mascis. I started two bands with him Further and Beachwood Sparks, he was like a brother to us. Anyone who saw those groups knows that Josh was a supernatural force. An extraordinary guitar player and gifted songwriter. I urge anyone who hasn't heard his music to do so.....”


fredag den 15. september 2017

Shoot From The Hip #1977 (igen). Playliste 14. september 2017


1. Neil Young - Old Country Waltz (1977)
2. Gasolin' - Smukke Møller (1977)
3. Mink DeVille - Spanish Stroll (1977)
4. Ultravox! - Young Savage (1977)
5. Plastic Bertrand - Ça Plane Pour Moi (1977)
6. Bryan Ferry - This Is Tomorrow (1977)
7. Kraftwerk - Trans Europa Express (1977)
8. Lee ‘Scratch’ Perry & The Upsetters - Soul Fire (1977)
9. Marvin Gaye - Got To Give It Up (1977)
10. Chrome - The Monitors (1977)
11. The Bizarros - Ice Age (1977)
12. Wreckless Eric - Whole Wide World (1977)
13. The Damned - See Her Tonite (1977)
14. John Byrd Band With Alex Chilton - Friend At Very Good Time (1977)
15. Alternative TV - Love Lies Limp (1977)
16. Cheap Trick - He's a Whore (1977)
17. Dennis Wilson - Dreamer (1977)
18. Fleetwood Mac - Go Your Own Way (1977)
19. The Saints - Demolition Girl (1977)
20. The Only Ones - Lovers of Today (1977)
21. The Adverts - Gary Gilmore's Eyes (1977)
22. Eddie & The Hot Rods - Do Anything You Wanna Do (1977)
23. Grant Hart - Is The Sky The Limit? (2013)


torsdag den 14. september 2017

“Is The Sky The Limit?” RIP Grant Hart


”Ambitiøst og fascinerende. Konceptalbum har altid irriteret mig. Grant Harts dobbelt-lp har dog fået mig til at redefinere min modvilje. I al fald for en stund. ’The Argument’ bygger dels på et ikke offentliggjort manuskript af afdøde William S. Burroughs, der havde omskrevet den engelske 1600-tals digter John Miltons ’Paradise Lost’ til et teaterstykke og kaldt det ’Lost Paradise’. Dels på syndefaldsmyten og Satans fald fra himlen. Buddy Holly, The Beatles, David Bowie, Bob Dylan og Grant Hart i et smukt sammensurium. Frygtindgydende godt.”

- ordene herover, skrev jeg, om Grant Harts dobbeltalbum ’The Argument’, der udkom i 2013. Nu forlyder det, at Grant Hart er gået bort efter længere tids kamp mod cancer.

Her et andet blogindlæg om opsamlingsalbummet ’Oeuvrevue’, der udkom på CD i 2010.

”Da Minneapolis-trioen Hüsker Dü gik hvert til sit i 1987, var trommeslageren Grant Hart slemt afhængig af heroin. At kalde ham et vrag er nok at gå for langt, men det overraskede ikke desto mindre mange, at han i foråret 1988 udsendte solo-ep’en ’2541’, som den første af de gamle Hüsker Dü-medlemmer. I 1989 kom albummet ’Intolerance’, der ikke kunne undgå at blive sammenlignet med Bob Mould’s debut fra samme år. Allerede mens Hüsker Dü eksisterede, havde publikum delt sig i to lejre, én der dyrkede Harts sangskrivning og en anden, som holdt på Moulds. Selvom Mould på længere sigt fik mere vind i sejlene, må man sige at rivaliseringen med en kammeratlig vending endte lige. Måske med et lille plus til Hart.

Sidste efterår kom ’Oeuvrevue’, hvorpå Hart har samlet en række singler, b-sider, et fåtal liveindspilninger og nogle optagelser fra forskellige radiostudier. Udgivelsen dækker fortrinsvis årene 1988-1995, men der også blevet plads til et par afstikkere frem i tiden. Desværre kan Grant Hart ikke huske særligt meget om de enkelte numre. Årstal og indspilningssteder er slet ikke opført i covernoterne. Hart håber tværtimod på, at inkarnerede fans ligger inde med oplysningerne. Det er ikke så vanskeligt som det lyder. Flere af sangene er indspillet med bandet Nova Mob. Det bandnavn, som Hart gemte sig under og som lavede to fornemme plader plus det løse i første halvdel af halvfemserne, og som gik i opløsning, da han og bassisten Tom Merkl gik fra hinanden.

Grant Hart har altid haft tæft for den gode popsang og det fornægter sig ikke på de seksten sange, der udgør ’Oeuvrevue’. En akustisk folkversion af misbrugssangen ’The Main’ fra ’Intolerance’ åbner albummet, for at gå lige over i et cover af Arthur Lee’s anti-drug-nummer ’Signed D.C.’. Tonen syntes lagt. Derpå følger et par Nova Mob-singler, hvor især b-siderne, en beskidt liveudgave af Willie Dixon’s ’I Just Want To Make Love To You’ og en besnærende ’Masters Of War’ af Bob Dylan, rager i vejret. Det gamle trick fra Hüsker Dü-tiden med brede baner af fuzz-guitar, er der til overmål i den glemte perle ’Little Miss Information’. Hart viser også andre og mere traditionelle sider af sig selv i ’Ballad #19’ og ’Khalid’, der med vidtsvævende rumklang, nærmest lyder som de er indspillet på en fire-spors båndoptager.”


onsdag den 13. september 2017

Shoot From The Hip #1977 (igen) i Mod Strømmen


Fælles for singlerne herover er, at de var større eller mindre hits i 1977. Et par stykker af numrene blev vist allerede udgivet i 1976. Men det hænger jeg mig ikke så tungt i nu og her. I morgen kan det være, at piben får en anden lyd. Der er vi nemlig endelig klar med anden del af musikåret 1977. Udsendelsen var oprindelig programsat til begyndelsen af august, men vi måtte aflyse på grund af en uforudset hændelse.

Dele af forskræppet fra d. 8. august

”By popular demand og fordi et kært redaktionsmedlem ikke mente, at vi nåede omkring året 1977 i den udsendelse, som vi sendte i slutningen af april, laver vi en to’er. I år er mange plader fra 1967 blevet fejret. Halvtreds år og alt dét der. For mit eget vedkommende, må jeg ærligt indrømme, at 1977 har været mere vedkommende. Der er flere album fra dét år, som rangerer blandt mine favoritter, end fra the year of summer of love. Det har mest af alt, nok noget med min alder at gøre.

Her en bid af introduktionen til det første program og hvilke sange vi nåede at spille.

1977 var et år med et magnifikt udvalg af musik. Indenfor årets første måneder udkom ‘Rumours’ med Fleetwood Mac, der har solgt mere end 45 millioner eksemplarer på verdensplan.
Do-it-yourself debuten ’Spiral Scratch’ med Buzzcocks, der kostede 500 £ at lave. Guitarrock-albummet ’Marquee Moon’ med Television, der blev kaldt ”a new dawn in rock music". Og forleden var det fyrre år siden, at den første af Iggy Pops to plader fra 1977 udkom. På ’The Idiot’ bevægede Osterberg sig væk fra det hårdtslående Stooges-udtryk og ind mod et nyt og mere introspektivt og selvreflekterende univers. Jeg skal heller ikke glemme alle de fantastiske debutsingler dét Herrens gode år bød på.”

1. The Clash - 1977 (1977)
2. The Weirdos - Destroy All Music (1977)
3. The Jam - In The City (1977)
4. Wire - Ex Lion Tamer (1977)
5. Richard Hell & The Voidoids - Blank Generation (1977)
6. Johnny Thunders & The Heartbreakers - Born To Lose (1977)
7. Television - Venus (1977)
8. Bob Marley & The Wailers - Turn Your Lights Down Low (1977)
9. Curtis Mayfield - Doo Doo Wap Is Strong In Here (1977)
10. The Congos - Fisherman (1977)
11. Donna Summer - I Feel Love (1977)
12. Question Mark - Scram Out (1977)
13. Gil Scott-Heron & Brian Jackson ‎- Racetrack In France (1977)
14. Suicide - Cheree (1977)
15. The Sex Pistols - Pretty Vacant (1977)
16. Ramones - Here Today, Gone Tomorrow (1977)
17. Wayne County & The Electric Chairs - Fuck Off (1977)
18. The Real Kids - Raggae Raggae (1977)
19. Ian Dury - Sex & Drugs & Rock & Roll (1977)
20. The Beach Boys - Johnny Carson (1977)
21. Rod Stewart - You're in My Heart (The Final Acclaim) (demo) (1977)
22. Althia & Donna - Uptown Top Ranking (1977)
23. C.V. Jørgensen - Hamburger Sally (1977)
24. David Bowie - Heroes (1977)

Hør den første 1977-udsendelse herunder.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. september, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

tirsdag den 12. september 2017

Vi er nogle, der skal til Lee ’Scratch’ Perry og Mad Professsor, mens andre må nøjes med The Black Angels...


Skal jeg virkelig helt tilbage til Dee Dee Ramone, for at finde den seneste gang jeg besøgte spillestedet Rust? Det var i al fald mit første indfald, da jeg ville sjusse mig frem til et svar. Jeg fremmaner hastigt koncerter fra slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Blandt andet Camper Van Beethoven og Psyched Up Janis debutshow. Med de senere år går det knapt så gelinde. Okay, jeg var på Rust, da The Breakers skrev kontrakt med Little Stevens pladeselskab, Wicked Cool Records. Den aften spillede Lorenzo Woodrose i øvrigt et glimrende cover af Dylans ’Masters Of War’. Men nu er vi altså tilbage i juni 2008. Har jeg virkelig ikke været der siden?

Nevertheless, jeg tager turen til Nørrebro igen i morgen aften for at høre dub- og reggaelegenderne Lee ’Scratch’ Perry og Mad Professsor. Jeg har for resten intet at udsætte på The Black Angels, der spiller i Pumpehuset på samme tid. Bandets plade fra i år, ’Death Song’, er faktisk skidegod. Begge koncerter er for øvrigt udsolgt.


mandag den 11. september 2017

Ny vært og nyt program på Christianshavns Kanal


I aften, kl. 22.30, har Christianshavns Kanal premiere på en ny udsendelse. Ny og ny er måske så meget sagt, fordi vært Sandy Wilson tidligere har sendt, ’The Cold War Happy Hour’, som programmet hedder, på KChung Radio, Chinatown, downtown Los Angeles. Wilson flyttede til København for nogle måneder eller tre siden. Han arbejder med film og video og skriver manuskripter. Tidligere har han været tilknyttet pladeselskabet Light In The Attic, hvor han blandt andet var med i hele processen omkring genudgivelserne af Lee Hazlewood. Wilson var også en del af holdet bag ’Dig!’, dokumentarfilmen om The Dandy Warhols og The Brian Jonestown Massacre. Ligesom han har tætte forbindelser til The Black Angles. For bare at nævne et lille udsnit af Sandy Wilsons curriculum vitae.

Stil ind i aften, kl. 22.30, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

Her ‘The all Danish episode of The Cold War Happy Hour’, som blev lagt ud på Mixcloud for henved tre uger siden.


søndag den 10. september 2017

fredag den 8. september 2017

The Monoliths. Playliste 7. september 2017


1. The Monoliths - Horse (2017)
2. BÊNNÍ - More Than Man (Machine Supreme)(2017)
3. Easter Monkeys - Cheap Heroin (1982)
4. The Beastie Boys - White Shadow (live) (1983)
5. Feedtime - Ha Ha (1985)
6. The Monoliths - Feeling Geography (2017)
7. FNU Clone Inc. - Ghost Baby, Ghost (2016)
8. Jan Toftlund - Jeg Er Bums (1973)
9. Urochromes - Night Bully (2017)
10. ? - Snap Ind/Ud (demo) (2017)
11. Skiftande Enheter - 800 Spänn (2017)
12. The Monoliths - Song For Your Daughter (2017)
13. Drool - BLM (demo) (2016)
14. Charles Mingus - Boogie Stop Shuffle (1959)
15. Grong Grong - Grong Grong (1983)
16. Oddio Gasser - Sausage Menace (2008)
17. The Monoliths - National Anthem (2017)


torsdag den 7. september 2017

"Woodstock, Isle of Wight and Watkins Glen - those were the big three for us"


Det er Rick Danko fra The Band, der har udtalt ovenstående. For at gøre en længere og tør historie kort, så hørte jeg forleden The Bands ‘Live At Watkins Glen’, som Capitol Records udgav i 1995. Et album, som The Band ikke selv havde noget med at gøre. Undervejs slog det mig, at jeg stort set intet kender til Watkins Glens eller som rockfestivalen rettelig hed ’Summer Jam At Watkins Glen’.

En-dags festivalen fandt sted, d. 28. juli 1973, på en racerbane uden for Watkins Glen, upstate New York. Udover The Band var The Grateful Dead og Allman Brotherts Band på plakaten. Publikumssøgningen var enorm, så allerede aftenen før var tusindvis af mennesker mødt frem. Hvilket bevirkede, at orkestrenes lydprøver nærmest udviklede sig til små koncerter. Det er senere blev anslået, at omkring 600.000 var til stede på selve dagen. Der var trafikkaos uden lige. Hvis man kender fotografierne fra Woodstock, hvor der var ca. 450.000 personer, så ved man formentlig, hvordan det har set ud. Biler overalt. Vejkanter og grøfter var fyldt op. Flere måtte efterlade deres køretøjer 12-13 kilometer fra racerbanen og gå ind til festivalen.



Herunder er der mange, mange flere fotografier fra ’Summer Jam At Watkins Glen’

onsdag den 6. september 2017

The Trevor Chest CS


Jeg kan ikke just påstå, at jeg opsøger elektronisk musik. Min bevågenhed er som regel andre steder. Ikke desto mindre, har ’The Trevor Chest CS’ taget fusen på mig. Umiddelbart kan jeg ikke begrunde, hvad det er der har ramt mig. Jeg aner det ikke. Og så alligevel, kassettebåndet er udgivet på det australske pladeselskab Paradise Daily Records, hvis udgivelser jeg tjekker fra tid til anden. Og selvom, at jeg har en fornemmelse af, at musikken er en smule bedaget. At den med andre ord, hører en anden tid til, hvis man ved mere om elektronisk musik, end jeg gør. At jeg måske er ti, hvis ikke tyve år bagud. Ja, så, har jeg virkelig hørt de fire kompositioner kassettebåndet indeholder, mange gange henover de seneste måneder. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også et væsentlig plus, at det er trommeslageren fra Total Control, James Vinciguerra, der gemmer sig bag kunstnernavnet Trevor….


tirsdag den 5. september 2017

The Monoliths i Mod Strømmen


The Monoliths debutplade har været endnu længere undervejs end ’God Hates Young People’ med 0%, der var omdrejningspunktet for udsendelsen i sidste uge. I januar 2013 udsendte fuzz-punk trioen kassetten 'National Anthems', der senere på året blev fulgt op af 7”eren, ’Kevin’ og ’Pay Your Rent’ på a-siden og ’Big Dog’ på b-siden. Et kig i arkiverne viser, at ’Big Dog’ har været i en form for rotation i Mod Strømmen, hvis vi altså overhovedet gad beskæftige os med det begreb. Sangen er måske den mest spillede indenfor de seneste fire år.


I slutningen af august kom The Monoliths debut-LP endelig. Som med 0% er det Aarhus-selskabet  Mastermind Records, der står bag. I pressematerialet hedder det blandt andet:

“The Monoliths are the sound of teeth chewing on gravel - a relentless and unwavering grinding machine spitting out noisy punk roars in your face, mouthful after mouthful.

On their self-titled album debut James Deen Dragon, P. Lizzard and Colonel Dickhead are bolder than ever digging into doom inspired heaviness, chaotic and full throttle noisiness and brash, melodic 80’s punk.”


På torsdag, d. 7. september, kommer The Monolits på besøg i Mod Strømmen. Det var gruppen også i september 2014. Her følger playlisten fra hin aften.

1. The Monoliths - Pigeon (2014)
2. Axemen - Womin Of Love (1986)
3. The Monoliths - Bartholomæus (demo) (2014)
4. T.S.O.L - You Don’t Have To Die (1980)
5. Gargoyle - Idiotmight (1994)
6. FNU Ronnies - Watchful Eye (2008)
7. Camper Van Beethoven - Take The Skinheads Bowling (1985)
8. Angor Wrack - Guillotinemotorvej (2014)
9. Überkrøppling - Kroppen (2011)
10. Isengard - In The Halls And Chambers Of Stardust The Crystallic Heavens Open (1994/2006)
11. Naked Prey - The Story Never Ends (1984)
12. Voxpop - Destruction Unit (live) (1980)
13. The Scientists - Set It On Fire (1986)
14. Drunks With Guns - Punched In The Head (1987)
15. Flipper - Sacrifice (1982)
16. Lié - Seams (2014)
17. Mudhoney - If I Think (1989)
18. Rusted Shut - Jesus Christ Inca (2004)

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

mandag den 4. september 2017

“I didn’t really care for the Stones musically, that wasn’t my type of music.”


L.A. Weekly bragte i torsdags en længere artikel om, hvordan især Mick Jagger, men også Keith Richards arbejdede med at finpudse ’Exile On Main St’ i Sunset Sound i Los Angeles fra december 1971 og nærmest frem til udgivelsen i maj 1972. Ifølge flere af de adspurgte, blandt andet en korsangerinde og Al Perkins fra The Flying Burrito Brothers, var der ikke kun tale om finpudsning af det materiale, som Stones havde indspillet i Villa Nellcôte i Sydfrankrig. ’Exile On Main St.’ ville ganske enkelt ikke have været ’Exile On Main St.’, hvis ikke det havde været for tiden i Sunset Sound.


fredag den 1. september 2017

0%. Playliste 31. august 2017


1. 0% - Pants On Fire (2017)
2. Superchunk - It's So Hard To Fall In Love (1991)
3. Jean Paul Sartre Experience - Flex (1986)
4. Look Blue Go Purple - Cactus Cat (1986)
5. The Terminals - No (1990)
6. 0% - Colours (2017)
7. Yahowa - Opiate Sunday (2016)
8. P.J. Bonneman - Mig Og Henriette (2017)
9. Lester Parsen - I See Worlds On Fire (2015)
10. 0% - Children Of The Stones (demo) (2017)
11. 0% - I Can Never Be Important To Anyone(demo) (2017)
12. Laffing Gas - Don't Ask Me (2016)
13. Laffing Gas - Attitude (2016)
14. Fine Young Casuals – II (2016)
15. Dog - You Suck (2016)
16. The Cowboys - I Feel Therefor I Am (2016)
17. Chud - Walking Clouds (2016)
18. Chud - In The Meadow (2016)
19. Bugg - Lame (2016)
20. Gel - Sleep All Day (2016)
21. Lull - Feeling (2016)
22. The Gun Club - Mother Of Earth (1982)
23. Anne Nordlin - You Can't Put Your Arms Around A Memory (demo) (2016)
24. 0% - God Hates Young People (2017)
25. 0% - Portland Town (2017)


Herunder finder man temaprogrammet om Flying Nun Records, som vi taler om i udsendelsen

onsdag den 30. august 2017

0% i Mod Strømmen


Så kom den endelig. 0%’s debutplade, ’God Hates Young People’. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har rådyrket det kassettebånd, jeg har med demoer, der blev indspillet for over to år siden. Jeg har også spurgt bandet op til flere gange, om pladen ikke snart udkom? De har trukket lidt på skulderpartiet og svaret ”ved det ikke”. Nu er den her altså.

I pressematerialet fra Mastermind Records, bliver pladen blandt andet præsenteret således:

”Whether you just love that more sluggish, brown and worn out punk rock or is expecting a smack on your shiny face, 'God Hates Young People' provides. Not afraid of digging into either dusty rock ballads or moments of chaotic metal the album shows a band with a wish to push beyond punk and rock conventions without forgetting those instantly intuitive songs.”


I morgen, dvs. torsdag d. 31. august, kommer Peter Bonneman (Amdi Petersens Armé, Gorilla Angreb mv.), Per Gehard (Yahowa mv.) og Peter Larsen (The Monoliths mv.) atter forbi Mod Strømmen. Da de var på besøg i juni 2015, udmøntede det sig i denne playliste:

1. 0% - Caveman In Bathroom (demo) (2015)
2. 0% - Colours (demo) (2015)
3. Nirvana - Paper Cuts (1989)
4. Yahowa - A Healing Tune From The Forest Moon (2015)
5. Puff! - Identitätsverlust (2014)
6. Rain Parade - No Easy Way Down (1984)
7. The Warlocks - Shake The Dope Out (2002)
8. 39 Clocks - Shake The Hippie (1981)
9. Slæng´s - Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs (198?)
10. 0% - Original Man (demo) (2015)
11. 0% - Shark Song (demo) (2015)
12. The Pennywhistlers - Portland Town (live) (1966)
13. Johnnie Wright - Hello Vietnam (1965)
14. 0% - Gonna Die (demo) (2015)
15. Elevator To Hell - Three More Weeks (1996)
16. The Monoliths - No Energy (demo) (2015)
17. Sunbather - Waiting (2014)
18. 0% - Upper Base (demo) (2015)

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

tirsdag den 29. august 2017

Gutter City på Gimle i Roskilde


I lige år er det Masnedøfortet på Masnedø, syd for Vordingborg, der lægger bunker og terræn til Gutter Island Festival. 2017 er et ulige tal, så i år skal man huske at stå af i Roskilde. Gutter City finder sted fredag og lørdag i den kommende weekend. Det er første gang, at arrangørgruppen har valgt at afholde Gutter City udenfor København.

Selvom, der er fornemme bands på plakaten som svenske The Nomads, der var det hotteste ensemble i Norden, da jeg hørte dem på Roskilde Festival i 1986, danske Orcas, behøver ikke yderligere præsentation her på siden, amerikanske Sleeping Beauties og norske Los Plantronics og der vistnok er et semi-tema med mexicanske/mellemamerikanske instrumenter, facetter, toner og klange, så har jeg valgt at koncentrere mig om et orkester, der har hængt ud med Hendrix og har røget fed med Teddy Kennedy.

The Flamin’ Groovies blev dannet i 1965 i San Francisco af sanger Roy Loney og guitarist Cyril Jordan. På det tidspunkt lagde de sig tæt op ad Mersey-beaten og på den måde mindede de lidt om bysbørnene i Beau Brummels. The Flamin’ Groovies fængende melodier blev verfet af brættet, ja nærmest slettet fra musikarkivalierne, da The Summer Of Love brød løs. Nu drejede det hele sig om lange jams, politiske tekster og virtuose individualister. Det morsomme ved det, er, at hverken Jefferson Airplane, Quicksilver Messenger Service og hvad byens store hippieorkestre ellers hed, var fra San Francisco. De var tilflyttere. De eneste, der kunne bryste sig af at være fra the City by the Bay var The Flamin’ Groovies.

Bandet debut-ep ’Sneakers’, som de selv havde produceret og udsendt, kom i 1968. EP’en, som spænder over garage-fuzz til halvtredser rock’n’roll, var der ingen, der tog notits af. Årets efter kom lp’en ’SuperSnazz’, som samtiden også overså. Det gik bedre for gruppens to næste album, der begge kom på Kama Sutra. I 1970 kom ’Flamingo’, hvorpå bandet fortsatte i det grimme rock’n’roll spor, for i 1971 på ’Teeanage Head’ at blive, det man i dag kalder proto-punk. Musikken peger fremad mod Jonathan Richman og Ramones med videre.

Marianne Faithful har senere fortalt, at det var Mick Jaggers og Keith Richards favoritalbum på det tidspunk. Hvilket Jagger selv har bekræftet. Han kaldte ligefrem ’Teenage Head’ for en bedre plade end ’Sticky Fingers’. Kort tid efter, at pladen var udkommet, meddelte den ene af hovedsangskriverne, vokalist Roy Loney, at han ikke havde lyst til at være med længere. Miriam Linna, der har slået på trommer i The Cramps, er medstifter af Norton Records og som i 1976 overtog fanzinet. ’The Flamin' Groovies Monthly’ fra Greg Shaw, da han fik for travlt med Bomp! Records, har udtalt, at The Flamin’ Groovies lyd indtil Roy Loney forlod bandet, var sådan The Rolling Stones ville have lydt, hvis de havde bygget videre på stilen fra Sun Records i stedet for Chess Records.


Efter Loneys afgang kom den kun 18-årige sanger/guitarist Chris Wilson med. En flot ung mand, der kunne bevæge sig som Mick Jagger. Bandet fortsatte med at turnere hårdt. De åbnede flere gange for David Bowie og spillede blandt andet sammen med The Kinks, Captain Beefheart og The Grateful Dead ved Bichershaw Festival i England i 1972. Jordan og Wilson bosatte sig i London, hvor de brugte al deres tid på at skrive musik. Med Wilson som medsangskriver blev der lagt mere vægt på det sangbare og harmonier, uden de dog brød med den energiske spillefacon, de havde oparbejdet. Med andre ord, den stilart, der i årene, som kom, blev kendt som powerpop. Da mulighed bød sig gik de i Rockfield Studios i det sydlige Wales, hvor de sammen med producenterne Dave Edmunds, ja den, Dave Edmunds, og allerede omtalte Greg Shaw, indspillede en række numre.

Deres pladeselskab, United Artists, valgte at udsende antidrug-sangen ’Slow Death’, som single. Hvilket førte til, at bandet mange gange sidenhen har spurgt sig selv, hvad nu, hvis singlen havde været ’If You Tore Me Down’ eller ’Shake Some Action’ fra de samme sessions, så havde tingene muligvis set anderledes ud? I de følgende år forsøgte Jordan i al fald at få 'Shake Some Action' afsat. Han vidste, han havde en utrolig god sang, et potentielt hit. Han var i Los Angeles og New York og besøgte flere byer i Europa. Lige lidt hjalp det. Tiden var ikke moden til ’Shake Some Action’ endnu.


Da rockkritikeren Greil Marcus i 2014, udgav bogen ‘The History Of Rock ‘n’ Roll In Ten Songs’ var han ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket nummer der skulle indlede bogen. ’Shake Some Action’ var for ham alt det rock’n’roll står for. Alt det han ville have rock’n’roll til at være.

Helt så glat gik det ikke, da Sire Records endelig udsendte The Flamin' Groovies fjerde album med titlen ’Shake Some Action’ i juni 1976. Meget symptomatisk for gruppen, så var det et af opvarmningsbandene, der stjal alt opmærksomheden, da The Flamin' Groovies headlinede 4. juli-koncerten i Roundhouse i Camden i London. På plakaten stod også The Strangles og Ramones. En skelsættende begivenhed i britisk punkrock. For hvem var til stede, da Ramones optrådte i den engelske hovedstad for første gang? Det spørgsmål går den britiske presse stadigvæk meget op i, her 41 år senere.


Men hvad med stakkels The Flamin' Groovies? Hvis Sire Records havde håbet på et gennembrud på bagkanten af punkrocken, så skete det ikke. Bandet udsendte ‘Flamin' Groovies Now’ og ’Jumpin' In The Night’ i henholdsvis ’78 og ’79. De var på tour med The Damned og The Police. Uden større gennemslagskraft. Efter et årti med hårdt arbejde gik The Flamin’ Groovies hvert til sit i 1981.

På lørdag står de på scenen i Roskilde. De har vistnok en ny plade med.

Spilleplan:

Fredag

19:00 The Toxics (FI)
20:30 Orcas - DK
22:00 Hola Ghost
23:30 The Nomads (Official) (S)
01:00 Los Plantronics (N)

Lørdag

19:00 Alabama Black Snakes
20:30 Sleeping Beauties (US)
22:00 Muck and the Mires (US)
23:30 Grande Royale (S)
01:00 Flamin' Groovies (US)

Hvis man er interesseret i forbindelse til Hendrix og jointen med Teddy Kennedy, så læs dette interview med Cyril Jordan fra 2014.

Fotoet er fra indspilningerne med Dave Edmunds i Wales i 1972.

mandag den 28. august 2017

Summertime Blues #18 (2017) (årets sidste). Spilleliste mandag, d. 28. august.


Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Radio Bluestime er tilbage på næste mandag, d. 4. september, kl. 18.00

søndag den 27. august 2017

“The B section must have been bursting at the seams: the Beatles and the Beach Boys, Big Star and the Byrds and Buffalo Springfield…”


“Although it’s identified with Los Angeles, the Paisley Underground has roots that extend about 400 miles to the north. Specifically, to Davis, California, a small college town near Sacramento. Even more specifically, to the UC Davis student radio station. That’s where Steve Wynn met Kendra Smith, shortly before they formed the Suspects and later the Dream Syndicate. That’s where Russ Tolman spun records before he joined the Suspects and later True West. Scott Miller of Game Theory spun records at KDVS, as did Guy Kyser of art punks Thin White Rope. It’s not unusual for college radio stations to attract music nerds, misfits, and budding musicians, but in the late 1970s nearly every DJ at UC Davis was a cult legend in the making.”

Anmeldelserne begynder så småt at løbe ind for den nye The Dream Syndicate-plade, ’How Did I Find Myself Here’, bandets første siden 1988. Men hvordan begyndte det egentlig for The Dream Syndicate og Paisley Underground-scenen, som de blev en del af i begyndelsen af firserne? Det bragte Stereogum en længere artikel om for et par dage siden.


fredag den 25. august 2017

Spillestedet Global. Efterår 2017. Playliste 24. august 2017


1. Ifriqiyya Électrique - Arrah Arrah Abbaina/Bahari/Tenouiba (2017) (14. oktober)
2. Yasmine Hamdan - Hal (2013) (4. november)
3. Ahmet Aslan - Geberiyorum (2015) (16. september)
4. Elektro Hafiz - Ne Diyeyim (2017) (18. november)
5. 47Soul - Intro To Shamstep (2015) (22. september)
6. Kasai Allstars feat. Basokin - Yangye, The Evil Leopard (2014) (27. oktober)
7. Jupiter & Okwess feat. Damon Albarn - Musonsu (2017) (3. november)
8. Dengue Dengue Dengue - Simiolo (2012) (8. september)
9. Filastine & Nova - Colony Collapse (2012) (17. november)
10. Groupa - Slängpolskor (2016) (29. september)
11. Derek Gripper - Jarabi (2012) (2. november)
12. Dimitris Mystakidis - O Doktor (2017) (15. september)
13. Yorkston/Thorne/Khan - Broken Wave (A Blues For Doogie) (2017) (26. oktober)
14. Barmer Boys - Manikar (2013) (25. august)


torsdag den 24. august 2017

Først som sidst


I aften går Mod Strømmen Global. Det ser jeg som altid frem til. De næstkommende torsdage kommer henholdsvis 0% og The Monoliths på besøg. De har begge været forbi herværende udsendelse tidligere, men det er nu ikke det, jeg har tænkt mig at berette om nu og her. Jo, lad mig bare fortælle, at de begge har udsendt kodylt fede debut-lp’er på Mastermind Records for en uges tid siden, sådan rundt regnet. Og at dét selvfølgelig er årsagen til, at de kommer forbi studiet.

Når det er sagt, vil jeg slå et slag for, at man - først som sidst – ser deres fælles video-dagbog fra juli 2016, hvor de turnerede rundt i Midtvesten. Den er ganske enkelt eminent.  


onsdag den 23. august 2017

Ben Gibbards ’Bandwagonesque’


Ved nærmere eftertanke, så er det sidste album, jeg for alvor har hørt med Ben Gibbard, hovedmand i Death Cab For Cutie, samarbejdet med Jay Farrar fra Son Volt, hvor de på baggrund af en fælles kærlighed til Jack Kerouacs bog, ’Big Sur’, udgav albummet ’One Fast Move Or I'm Gone’, helt tilbage i 2009. Lyrikken var bygget op omkring Kerouacs prosatekst, der mest af alt handler om at komme sig over et nervøst sammenbrud forårsaget af sprut. Udgivelsen hørte jeg meget i en periode, men det er efterhånden lang tid siden, at jeg har sat den på. Sådan går det ofte. Siden dengang er der kommet et par Death Cab For Cutie-skiver og Gibbards egentlige solodebut ’Former Lives’ i 2012.

Jeg har lidt på fornemmelse, at det samme kan komme til at ske med Ben Gibbards nye plade, hvor han fortolker hele Teenage Fanclubs jingle-jangle, powerpop mesterværk ’Bandwagonesque’ fra 1991. Altså hører det et par gange, hvorefter det mere eller mindre mod min vilje, forsvinder i den store glemmekasse. Gibbard har flere gange nævnt Glasgow som den by, han musikalsk føler sig mest beslægtet med, næstefter hjembyen Seattle, naturligvis.

Herunder beretter Ben Gibbard om, hvorfor det netop blev ’Bandwagonesque’, han gav sig i kast med at lave og ikke Emitt Rhodes solodebut, som det ellers havde været planen.

Hele Gibbards ’Bandwagonesque’ er at finde på youtube. Her et par godbidder…





tirsdag den 22. august 2017

Spillestedet Global de kommende måneder i Mod Strømmen


Som sædvanlig, får jeg næsten lyst til at sige, disker Global op med den ene lækkerbisken efter den anden henover efteråret. På flyeren herover har spillestedet endog ikke omtalt Kasai Allstars fra Den Demokratiske Republik Congo, der nok er et af de største navne på verdensscenen i disse år. Jeg kan også nævne de seks særdeles spændende koncerter, som de har arrangeret i samarbejde med foreningen NASIM (Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten). The Dwarfs of East Agouza, Asmet Aslan, 47SOUL, Shermin Movaffaghi og Hashem Kashef, Ifriqiyya Électriques, samt Yorkston/Thorne/Khan. Og så er jeg ikke engang sikker på, om Global overhovedet er færdige med at booke navne til efterårsprogrammet.

Uanset hvad, så er der næsten altid garanti for musikeksperimenter, både det kantede, det originale, det syrede, det traditionelle og blandingsgodset med meget mere, når folkene fra Global kommer forbi Mod Strømmen, for at præsentere og spille musik fra koncertudbuddet de kommende måneder. Stil ind nu på torsdag, d. 24. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein og den direkte stream.

mandag den 21. august 2017

Summertime Blues #17 (2017). Spilleliste mandag d. 21. august.


Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

lørdag den 19. august 2017

Formodentlig mere til søndag formiddag end lørdag aften. Dendron Records hylder sig selv.


Dendron Records er et lille københavnsk plademærke, der har specialiseret sig i eksperimental musik. Hovedsagligt indenfor folk, lo-fi og psych. Ens for de artister fra selskabet, jeg har stiftet bekendtskab med, er god tid. Eller måske rettere sagt, eftertanke og en engels tålmodighed. Sådan forestiller jeg mig det. Musikken lægger i al fald op til det. Dendron er jo også det græske ord for træ. Træer som tavse vidner, hvad træet, der har stået der århundrede efter århundrede, kunne fortælle, stamtræet, et træ uden rødder vælter, et træ med rødder bliver på et tidspunkt en del af skoven. Associationerne er mange. Nevermind, Dendron Records holder meget af træer.

For kort tid siden, udkom sampleren ’Dendronephthya’, (dendronephthya er en koloni af koraller, der på dansk vistnok hedder søtræer), hvortil der blev trukket lod om, hvem af selskabets kunstnere, der skulle cover hvem. De enkelte måtte så selv bestemme, hvilken skæring de ville indspille.

TAIGA TAIGA spiller DreamCamERA - First Track
DreamCamERA spiller Tidebound - First Morning
Tidebound spiller Broken Birdie - Capital Of Death
Broken Birdie spiller Bird Séance - The Road
Bird Seance spiller Mute Swimmer - Different Name
Mute Swimmer spiller Moongazing Hare - Wild Nothing
Moongazing Hare spiller Own Road - Slow Keys
Own Road spiller Teamforest - Leave The North, Head Southwards
Philip Bückle spiler TAIGA TAIGA) - Locvsts
TAIGA TAIGA spiller DreamCamERA) - Last Track



fredag den 18. august 2017

Bleach Blondes. Playliste 17. august 2017


1. Bleach Blondes - Midnight Fever (2017)
2. Slowdive - Star Roving (2017)
3. Radiohead - No Surprises (1997)
4. The Fat White Family ‎- Touch The Leather (2014)
5. Bleach Blondes - Am I The Same (2017)
6. The Spyrals - Lonely Eyes (2012)
7. Collider - Axis (demo) (2016)
8. Dead Vibrations - Swirl (2017)
9. Bleach Blondes - Shaking Blues (2017)
10. Sort Sol - ...Like A Trance Like... (2017)
11. Chris Isaak - Wicked Game (1989)
12. Grinderman - Evil (2010)
13. Townes Van Zandt - Pancho And Lefty (1972)
14. Ride - Drive Blind (1990)
15. Kyuss - Mudfly (1995)
16. Ryan Adams & The Cardinals - Magnolia Mountain (2005)
17. Bleach Blondes - Fuzz Pedal Girls (2016)


tirsdag den 15. august 2017

Bleach Blondes i Mod Strømmen


“Since the formation in late 2014, the Copenhagen trio Bleach Blondes have carried the torch for the uncompromising alternative rock. With their captivating rhythms, thrilling riffs and authentic nerve the band is the successor to the sound of The Jesus and Mary Chain, BRMC and RIDE. And so in a veil of smoke and reverb, songs of omnipotence, ego death and French poetry from the 19th century are born and raised with an intensity that can be measured on the Richter scale. Their critically acclaimed debut album from 2016 ‘You Could Take The Whole World To Bed With You' got attention and airplay throughout Europe and gave the band their own headline shows and supporting jobs for bands such as Sunflower Bean (US) and The Telescopes (UK)”

- således bliver Bleach Blondes præsenteret til lørdagens koncertarrangement i KB18, hvor de sammen med Collider varmer op for svenske Dead Vibrations.  

I al beskedenhed kan jeg oplyse, at alle tre orkestre tidligere har været i Mod Strømmen. Og nu vender Bleach Blondes altså tilbage. Den umiddelbare grund er deres nye ep ’Health’, der er blevet masteret i Abbey Road Studios af Sean Magee, som blandt andet har remastereret Beatles, Ramones, Captain Beefheart og Rolling Stones. ’Health’ skulle efter sigende være mere eftertænksom end gruppens tidligere udspil.

Her playlisten fra d. 16. februar 2016, hvor Bleach Blondes besøgte Mod Strømmen for første gang.

1. Bleach Blondes - My Seven Traits (2015)
2. Holy Wave - Albuquerque Freakout (2012)
3. Ride - Like A Daydream (1990)
4. Slowdive - Alison (1993)
5. Flyying Colours - Wavygravy (2013)
6. The Jesus & Mary Chain - Down On Me (1987)
7. Birthday Party - She's Hit (1982)
8. Bleach Blondes - Backhand Compliment (2016)
9. The Mekons - Where Were You (1978)
10. Savages - City's Full (2013)
11. The Libertines - Time For Heroes (2002)
12. Bleach Blondes - Open Doors (2016)
13. The Brian Jonestown Massacre - Pish (2015)
14. Father John Misty - Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins) (2015)
15. Pixies - Greens And Blues (2014)
16. Lyres - Help You Ann (1983)
17. Bleach Blondes - You Could Take The Whole World To Bed With You If You Would (2016)

Stil ind, nu på torsdag, d. 17. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.

mandag den 14. august 2017

Summertime Blues #16 (2017). Spilleliste mandag d. 14. august.


Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream.