Martin Phillipps, sangskrivningen og inspirationen

Stofmisbrug, hepatitis c, skrumpelever og så videre. Nu er Martin Phillipps ude på den anden side. Hvilket The Chills første album i næsten to årtier, så tydeligt viste sidste år. ’Silver Bullets’, som albummet hedder, er blot gruppens femte, siden de lp-debuterede i 1987. Phillipps popsange emmer stadig af så mange intelligente og følelsesmæssige indfald, der bliver leveret med en sådan overbevisning, at jeg af og til har det somom, jeg sidder med hans hjerte i hænderne. Det er virkelig en mand, der forstår at formidle sine følelser, uden forstillelse. Her er ingen tegn på komediespil. Eller hvad den slags, nu går under i den danske ordborg.

I mandags var Phillips forbi det australske netradio-program Double J, for at spille inspirationer. Lyt med her. Men hurry up, i skrivende stund, løber udsendelsen nemlig kun otte dage mere.

David Bowie - It's Gonna Be Me (outtake fra Young Americans)

Nikki Sudden - The Angels Are Calling (The Bible Belt)

Buffy Sainte-Marie - Qu'Appelle Valley, Saskatchewan (Sweet America)

Eugenius - Blue Above the Rooftops (Mary Queen Of Scots)

Gene Clark - For A Spanish Guitar (White Light)

Dusty Springfield - No Stranger Am I Dusty... Definitely)

The West Coast Pop Art Experimental Band - Eighteen Is Over The Hill (Volume 3: A Child's Guide To Good And Evil)

The Stereo Bus - Be A Girl (The Stereo Bus)

Mirrors - Shirley (Shirley)

The Chills - Pyramid / When the Poor Can Reach The Moon (Silver Bullets)

The Laurels - Reentry (Sonicology)

UNKLE ft. Nick Cave - Money And Run (Only The Lonely)

The Stone Roses - Beautiful Thing (Beautiful Thing)