Blogger Widget

tirsdag den 21. juni 2016

Ukendt Under Andet Navn i Mod Strømmen


I det tidlige forår, udgav Ukendt Under Andet Navn alias Henrik Olesen, ’Ingen Hunde Hyler Her´, til en meget fin modtagelse. Olesens svævende, lettere døsige og på sin vis melankolske og modne, elektroniske kompositioner, gør ikke så meget væsen af sig ved de første gennemlytninger, men tro mig, efter et par stykker til, er man solgt. Ikke til stanglakrids, men til endnu flere afspilninger.

Da Olesen har været forbi Mod Strømmen et par gange eller tre før, går vi en smule anderledes til værks nu på torsdag, d. 23. juni. Ikke alene, får Olesen, ”følgeskab af musikerne Nils Gröndahl og Solveig Sandnes. Sammen vil vi undervejs i programmet spille helt nedtonede versioner af en håndfuld Ukendt Under Andet Navn sange”, som man kunne læse på Ukendt Under Andet Navns Facebook-side forleden. Han har også udtænkt et forløb, hvor han vil spille sange med ”kunstnere og bands, jeg burde lytte noget mere til".

Stil ind Skt. Hans aften, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Ingen kommentarer: