Blogger Widget

torsdag den 22. oktober 2015

Gutter City Festival på Loppen


Efter The Sonics blev gendannet for små ti år siden, har det indflydelsesrige garagerock-band, udsendt  en ep med delvist nyt materiale og tidligere i år kom ’This Is The Sonics’, deres første album i fyrre år. Jeg har ikke hørt nogen af dem. Muligvis fordi, at jeg er ræd for, at de nye sange ikke kan leve op til de klassiske singler fra tresserne. Pladen fra i år har tilmed fået glimrende anmeldelser. At høre dem live, har jeg imidlertid ingen betænkeligheder ved. Dels fordi, de jo altid har det gamle materiale at falde tilbage på og i særdeleshed fordi, en god ven, der hørte dem på Buktafestivalen i Tromsø for nogle år tilbage, har givet dem de varmeste anbefalinger.

I aften er turen kommet til The Sonics første optræden i Danmark. Koncerten er forlængst udsolgt.


Københavnske Childrenn varmer op fra ca. kl. 21.30

Gutter City Festival fortsætter i morgen med engelske Graham Day & The Forefathers, svenske The Strollers og tyrkiske The Ringo Jets.

Ingen kommentarer: