Blogger Widget

onsdag den 30. september 2015

De Underjordiske i Mod Strømmen


De Underjordiske må af og til knibe sig i armen. Ikke alene, har bandets debutplade, ’Ind I Flammerne’, fået en særdeles fin modtagelse. I sommer spillede de en knaldfed koncert på Roskilde Rising-scenen og nu er de i gang med en månedlang tour, der tager dem gennem landets største byer, for afslutningsvis at optræde på Oslo Psych Fest. Det er formentlig meget mere end gruppen på nogen måde havde håbet på, da de besøgte Mod Strømmen, for godt og vel halvandet år siden.

Orkestret blev dannet i København i sommeren 2012 af de tre novicer ud i psychrocken, sanger og sangskriver Peter Kure og guitarbrødrene Andreas og Kristian Bengtsen, siden fik de Thomas Brandt og Christain Vind Skibdal med på henholdsvis trommer og bas. Derfra gik det stærkt. Eller som Kure har fortalt online-magasinet Sort Mælk:

“Det var legende let efter vi fik Thomas & Skibber (Christian Skibdal red.) med. Da de begyndte i bandet, var de mange niveauer over os andre, og det at have et par erfarne musikere med, betød også bare at vi begyndte at udvikle os meget hurtigere”


I morgen, det vil sige, torsdag d. 1. oktober, er De Underjordiske tilbage i Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ved bandets seneste besøg i maj 2014, så playlisten således ud:  

1. De Underjordiske - Under Skyggernes Kniv (2014)
2. The Entrance Band - Grim Reaper Blues (2009)
3. Echo & The Bunnymen - Angels & Devils (1984)
4. The Wands - Totem (2014)
5. The Woken Trees - Orders (2013)
6. The Church - One Day (1983)
7. The Black Angels - Paladin's Last Stand (2008)
8. Devendra Banhart - Wake Up Little Sparrow (2004)
9. The Triffids - Field Of Glass (1985)
10. Get Your Gun - Sea Of Sorrow (2014)
11. Toy - You Won't Be The Same (2013)
12. The Spyrals - Evil Kind (2012)
13. Steppeulvene - Til Nashet (1967)
14. The Brian Jonestown Massacre - She's Gone (1995)
15. Neil Young - Prime Of Life (1994)
16. De Underjordiske - Trold (2014)

tirsdag den 29. september 2015

”Hippier og musiknørder er ens over hele verden”. Mailinterview med sanger og guitarist Jonathan Højgaard fra Spökraket.


Det aarhusianske psychrock-orkester Spökraket udsendte i april deres tredje plade, ’In A Witch Forest’.  Et album, der virker strammere end to de tidligere udgivelser, 'All Art Is Propaganda' fra 2011 og ’Darling Adharma’ fra 2013. Udover nævnte har gruppen også udgivet en split-ep med The Road to Suicide i 2013. På den nye plade, har bandet inkorporeret stiltræk fra Nord-Afrika og Indien, hvilket har givet lyden mere udsyn og fylde.

Hvad er der med den psych-bølge, som man hører og læser så meget om for øjeblikket?

”Siden slut-00'erne, har der været en tredje bølge af psychedelia på verdensplan, som i omfang og succes efterhånden svarer til, hvad der skete i slut-firserne med madchester, shoegaze, dreampop og acid house. Den har heldigvis også slået igennem i Danmark, modsat i slutfirserne, hvor det var ret begrænset, i hvert fald i forhold til bands som folk på min alder, har en chance for at kende. Blandt de mest interessante navne herhjemme de sidste syv-otte år, finder man blandt andet Morgan Square, Narcosatanicos, Snöleoparden, Papir, Fribytterdrømme, Deadpan Interference og The Road To Suicide. Sidstnævnte var desværre en kortlivet fornøjelse, de var ellers eminente. Der er pt. masser af interessante bands. Det eneste, jeg har at brokke mig over, er, at jeg godt kan bruge noget, der er lidt mere fremadskuende. Mange af de bands, jeg ikke nævner forekommer mig en smule retroagtige, og der er lidt rigeligt med Brian Jonestown Massacre-kloner. Både herhjemme og internationalt. Bevares, de skriver gode sange og spiller godt, men jeg kan godt bruge en større vilje til at forny og tage chancer. Det, der for mig gjorde slutfirserne og starthalvfemserne så specielle, var, at det var noget helt nyt, selvom man da godt kunne ane mange af klassikerne fra 60'erne som inspiration. Men mon ikke der kommer endnu flere fremadskuende bands med tiden og at nogle af de eksisterende begynder at eksperimentere lidt mere? Jeg kan ikke tage stilling til om vi selv er tilbageskuende, fremadskuende eller en blanding. Men dét der kendetegner verdens måske bedste band lige nu, Goat, er, at de på én gang er hamrende originale og samtidigt klassiske i deres lyd og sangskrivning. 

Der er også masser af spændende navne, som ikke er decideret psychedelia eller shoegaze, men som ofte appellerer til mange af de samme folk. Hunger er et godt eksempel, det samme er The Love Coffin og diverse helt udknaldede ting som for eksempel Shiggajon.”

For nyligt spillede I på en festival i Tjekkiet. Hvordan fik I det job og hvordan tog publikum i mod Jer dernede?

”Vi spillede på Psyhigh udenfor Pizl i Tjekkiet. For et par år siden, var vi i dialog med en fyr, der hedder Richard. Han havde set os i København, da han studerede der. Han forsøgte at booke os, men logistik, økonomi og den slags kedelige ting gik ikke op. I år havde han booket Narcosatanicos og da et russisk band meldte afbud var det oplagt, at vi rejste sammen med dem derned.  Publikum tog pænt imod os. Hippier og musiknørder er ens over hele verden.”

Første gang, jeg hørte om Jer, var i forbindelse med split-lp'en med The Road To Suicide. Der havde I allerede udsendt debutpladen 'All Art Is Propaganda'. Hvordan tog neopsych-scenen i Aarhus sig ud på det tidspunkt, og hvad fik Jer til at gå full in på netop den genre?

”Da vi i 2011, indspillede og udgav ’All Art Is Propaganda', var Snöleoparden særdeles aktiv og spillede nogle episke, mindeværdige og temmelig afbrændte koncerter. Husker især et show på Atlas med en masse dansende mennesker på scenen og en growlende kvinde. Det er absolut noget af det mest originale musik, der er kommet ud af Danmark. Derudover eksisterede Mammatus Cloud stadig og var ganske fede. Narcosatanicos var så vidt, jeg husker, ikke dannet endnu. De fleste af medlemmerne spillede dengang i Heavy Friends, som havde nogle psykedeliske elementer, men primært var støjrock.


Der er det specielle ved psytrancemiljøet i Aarhus, at det er så stort og det tiltrækker en del folk, der måske ellers ville have spillet eller hørt psychrock. Flere går selvfølgelig igen i begge miljøer, hvilket, jeg anser, som en stor fordel musikalsk og socialt. Jeg er ikke selv den store psytrancefan, men miljøet har nogle vidunderlige mennesker. Og så elsker jeg at feste i en skov til tidligt om morgenen.”

Når du taler om at feste i en skov, er det så Skovgilde Festivalen, du tænker på? Kan du ikke fortælle lidt om, hvad det er for en festival?

”Nej, jeg tænkte egentlig på ravefester på Moesgaard, der er et enormt smukt sted. Jeg har desværre ikke været der i år pga. koncerter. Men Skovgilde er noget særligt, ganske afgjort. Det blev afholdt for første gang for to år siden og vi spillede der i år. Programmet er eklektisk og går fra punk over psych til black metal. Der er en lettere okkult stemning derude med dyreknogler over det hele. Det første år, var der en fyr der sad med en frø i munden og påstod at have mødt Satan. Tvivler nu stærkt på, at han eksisterer. Hans krav til honorar må også være lidt for højt til så lille en festival. Men ikke desto mindre en anbefalelsesværdig festival, hvis man kan lide god musik og mennesker der opfører sig en smule sært. Narcosatanicos har spillet op til deres bedste begge gange, jeg har været derude. Outer Nothingness leverede desuden en yderst hypnotisk koncert i 2012.”


"Deciderede ravefester ude ved museet Moesgaard? Det lyder interessant. Umiddelbart er det ikke en interesse, jeg kan fornemme i Jeres musik. Men det er måske bare mig, der ikke kan høre det?

”Nu er det heller ikke, fordi nogen af os dyrker psytrance. Men vi er særdeles inspirerede af Happy Mondays og andre Madchester-ting, der vel må være ravekulturens fødsel i Europa. Tror godt, at man kan høre Mondays i et nummer som 'Enjoying Insanity'. Jeg bilder mig også ind at kunne høre Sinas Robin Svendsens (bandets trommeslager) drum and bass inspiration i hans trommespil.”

Nu vi er ved den nye plade, så går jeg udfra at 'Tribute to Ride In To The Sun' er en hilsen til The Velvet Underground. I er også begyndt at inkorporere stiltræk fra den såkaldte verdensmusik. Hvorfor nu det?

”Det er en korrekt antagelse, jeg har en besættelse af det nummer. Det må være mit favorit Velvet Underground-nummer sammen med ’All Tomorrows Parties’, ’Heroin’ og ’Sunday Morning’. ’Ride Into The Sun’ er et af de numre, hvor der er mange versioner, der er fede og har hver deres force. De tidlige Velvet Underground-demoudgaver er en hel del mere stemningsfulde end den officielle version, der endte på Lou Reeds første soloplade. Den slags, siger jeg, yderst sjældent, fordi jeg er studiefreak. 'Tribute to Ride In To The Sun' er det eneste nummer på pladen, som er indspillet rent lagkage. Indspilningen var egentlig ment som en demo, men det var umuligt at genskabe en totalimproviseret vokal, der tilmed er pitchet en tone op ved at holde tempoet på båndoptageren helt i bund og sætte det tilbage i normalt tempo. Nummeret har ikke andet til fælles med ’Ride Into The Sun’, end den bedøvede stemning og det kan nok forklares med kemi, uden at jeg skal gå for meget i detaljer med det.


Jeg ikke kan udstå ordet "verdensmusik", da det er et lortebegreb, der kategoriserer al musik, som ikke kommer fra vesten i samme kasse, selvom det er fra vidt forskellige perioder, fra vidt forskellige kontinenter og lavet af kunstnere med vidt forskellige mål. Men no offense, der er selvfølgelig også en grund til, at du bruger både gåseøjne og "såkaldt". Vi er ret pjattede med mellemøstlig, indisk, nordafrikansk og tyrkisk musik. Kan kun tale for mig selv, men i de senere år har jeg brugt meget tid på at lytte til blandt andet The Orient Express, Selda Bagcan, Erkin Koray og Omar Souleyman. Det har helt klart påvirket min måde at tænke musik på. The Orient Express' eneste album er en af mine favoritplader nogensinde, helt deroppe med My Bloody Valentine, Beatles og Velvet Underground. Det er bittert, at de ikke udgav mere. Sinas er opvokset med indisk musik og det er helt klart også en stor del af forklaringen.

Omar Souleymans ’Leh Jani’ er et fast indslag, hver gang vi sætter os ind i minibussen og skal ud at spille koncert. Det har til tider resulteret i nogle ret hyperaktive scener. Souleyman er lige så god partymusik som Happy Mondays. Om hans tekster er lige så bundsjofle, har jeg ikke arabisk-kundskaber nok til at vurdere.”

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har fået den opfattelse, at I er et band, der arbejder meget improvisatorisk. Men det har jeg altså. Du nævner selv, at du er en studiefreak. Kan du ikke fortælle lidt om Cable Hell Studio, hvor I og mange andre Aarhus-bands indspiller musik?

”De første to plader var meget improbaserede. For eksempel var der et nummer på den første og tre på den anden der var frie-jams med overdubs. På den seneste valgte vi en anden tilgang. Dels af nød, da den er indspillet uden bassist på grundsporene, undtagen to numre. Dels, da vi havde lyst til at prøve noget andet og mere struktureret. Der er stadig jamelementer, især på ’Enjoying Insanity’, ’Tandava’ og ’Tribute To Ride Into The Sun’, men det er kraftigt nedtonet sammenlignet med tidligere.


Cable Hell er et lille analogt lydstudie. Det begyndte egentlig med et ekstremt hjemmesetup, jeg havde før Spökraket med en gammel Yamaha pult, en kassettebåndoptager, en Revox spolebåndoptager og en computer og er sidenhen blevet udvidet til hhv. fire, otte og 16 spors båndmaskiner. Arbejdshestene i studiet er to Fostex G16 som er en lækkert lydende båndoptager, der samtidig kører med halvtommebånd, Det er nogenlunde til at betale sig fra. Mixeren er for nyligt blevet opgraderet fra en Fostex 820 til en DDA Q 32-spors, hvilket var et gigantisk skridt i den rigtige retning. I forhold til mikrofoner har jeg med tiden samlet en række billige, men gode mikrofoner og lært dem godt at kende. AKG D-112 på stortrommen, en håndfuld 57'ere og 58'ere, et par gamle Sansui, en Neumann KMS5, lidt Sennheiser og Beyer Dynamics og den grimme juvel i samlingen, en russisk Octava MK-319, der er vidunderlig på vokal og som trommeoverhead og på akustiske instrumenter. Vi har en fjederrumklang, en Alesis digitalreverb og et firespors båndekko setup, der er lavet med inspiration fra Phil Ramone. Der er gates bagved for at dæmpe støjen fra den gamle slidte Akai, som jeg har fået af en kammerat. En stor fordel ved lokalet, er, at der er en lækkert lydende betongang, som er perfekt til at tracke vokaler. Med lidt tålmodighed kan man opnå resultater med et rigtigt rum, som man ikke kommer i nærheden af med en digital rumklang eller en fjeder. På sigt vil vi gerne have en EMT 140 eller 240 plate reverb, en bedre kompressor, en 2" 24-spors maskine og flere rum. Men vi tager det stille og roligt og vil ikke sætte os i gæld til op over begge ører.

Lige for tiden arbejder jeg med den nye Morgan Square, der bliver en eminent plade, som jeg er beæret over at have været inde omkring. Der er også andet godt i støbeskeen, blandt andet odenseanske Keine Fear For Flangers og en plade med Hunger, der venter på at blive mixet digitalt efter at den blev tracket på bånd hos os. Sikke en smøre, beklager, men studiesnak har det med at starte en ustyrlig verbaldiarre hos mig.”

Spökraket har en del job i den kommende tid. 1000 Fryd i Aalborg, som opvarmning for Acid Mothers Temple, Mørke Dage i Nørresundby, RECession Festival i Aarhus, hvor De Underjordiske, som Mod Strømmen får besøg af på torsdag (d. 1. oktober), ligeledes spiller, Stengade i København sammen med Deadpan Interfernece, Plantagehuset Urt i Thisted, samt Svampen i Thylejren. Derefter tager bandet en mindre pause, før de går i gang med en ny plade.

Foto: Nanna Klith

De seneste fem års bedste ”world”-album


“Kassé Mady Diabaté is one of the great vocalists of Mali, accompanied here by a top group of instrumentalists. There’s Makan ‘Badjé’ Tounkara on ngoni, Lansiné Kouyaté on balafon and Ballaké Sissoko on kora, plus Vincent Segal on cello, who is also responsible for the exquisite production. There are just eight tracks – many of them connected to hunting – and it really feels like you’re sitting right there among the musicians. All the instruments are heard on just one track, ‘Sori’, but the whole album is intimate, powerful and gorgeously recorded.”

- om ’Kiriké’ af Kassé Mady Diabaté

Det engelske magasin Songlines, lavede i august en unummereret top-50, over de seneste fem års bedste ”world”-album. Hvad angår at høre kunstnerne live, så er jeg meget godt med, takket være Global og Roskilde Festival.

Tidligere har magasinet iøvrigt udarbejdet en top-25 over plader fra Mali.

lørdag den 26. september 2015

‘Bobby Gillespie Presents Sunday Mornin' Comin' Down’


Bobby Gillespie har en udsøgt musiksmag. Hvilket mange Primal Scream-plader bevidner. I slutningen af november udsender Ace Records en række af Gillespies favoritsange på dobbelt-lp’en, ’Bobby Gillespie Presents Sunday Mornin' Comin' Down’.

Side 1
1. 13th Floor Elevators - May The Circle Remain Unbroken
2. The Beach Boys - 'Til I Die (Alternate Mix)
3. The Beach Boys - Forever (A Cappella Mix)
4. The Beach Boys - You're Welcome
5. The Byrds - Wild Mountain Thyme
6. Dion - Born To Be With You


Side 2
1. Gene Clark - American Dreamer
2. John Barry - Midnight Cowboy
3. Kris Kristofferson - Sunday Mornin' Comin' Down
4. Link Wray - Ice People
5. The Monkees - As We Go Along
6. Gram Parsons - Love Hurts


Side 3
1. Alexander "Skip"' Spence - War In Peace
2. Suicide - Cheree (Remix)
3. Tim Buckley - Phantasmagoria In Two
4. Evie Sands - Any Way That You Want Me
5. Little Feat - Willin'


Side 4
1. Ronnie Wood - Breathe On Me
2. Primal Scream - Darklands
3. Willie Nelson - Precious Memories
4. Jerry Lee Lewis - Over The Rainbow



fredag den 25. september 2015

Bisse. Playliste 24. september 2015


1. Bisse - Amalies Porte (fra kommende plade, ’Happy Meal’) (live i studiet) (2015)
2. Bisse - Kongeliljer (2015)
3. Bob Dylan - Roll On John (2012)
4. Bess - Du Har Glemt Det (2015/16)
5. G. Djeep - Kæler Med Katten (fra mixtape) (2015)
6. Bisse - Shotgun For Dig (2015)
7. Young Thug - OD (2015)
8. Kendrick Lamar - Sing About Me (2012)
9. Nick Cave And The Bad Seeds - Sleeping Annaleah (1986)
10. Bisse - Flyder Sammen Nu (2015)
11. Synd & Skam - Nyrock m. Jonas Okholm (feat. Jonas Okholm) (2015)
12. Bisse - Stormandspolitik (fra kommende plade, ’Happy Meal’) (live i studiet) (2015)

Undervejs i gårsdagens udsendelse, havde Bisse og Mod Strømmen urpremiere på Bisses nye video ’Flyder Sammen Nu’, næsten simultant over Facebook. Her får I den igen…


’Brian Connoly’. Et kærlighedsdigt af Nicolaj Stochholm


I tirsdags udkom Nicolaj Stochholms niende digtsamling, siden debuten i 1991. ’Titlen I Paradis’ er bygget op af tre dele; ’Gennem Spejlet’, ’Tilbage Foran Spejlet’ og ’Spejlet På Et Herretoilet I Grækenland’. Digtene har titler efter navngivne personer, så som Margaret Thatcher, Albert Hoffman, Nicolaj Stochholm, Charles Bronson, Patty Hearst, bare for at nævne et par stykker.

”horisonten er vores sidste aspirin
i sproget brusende op du som jeg
objekt og dig der oftest farer rundt
med vinden den raner den vender
dig mellem lange blikke på havet
set fra oven bliver min længsel din
mund denne drengede rynke sådan
som bølgen undslipper en opstrammet
ægte sats et stykke påmalet af verden
broderet med tråde og et dukketeater
et træ vokser på havets bund metal
stemmes og stryges med en stadig
større hast himlen standser ikke
sin egen rejse her på vores fuldt
udvoksede stade der er stjerner
omkring solen og vores historie
begynder hele tiden om forfra
vi står på en strand i den varme
blæst ind på ruiner af det blå
du her jeg her og os forstået der”

onsdag den 23. september 2015

Fra det nye bogforlag, Bad Afro….


Morten Aron Larsens efterhånden velkendte og særdeles karakteristiske streg, pryder plakaten for forlaget Bad Afros første bogudgivelse. Jon Terje Østberg står for layout. 

tirsdag den 22. september 2015

”Det är högre energi, mer tryck och mer fartfyllt…”


Göteborg-bandet Den Stora Vilan var en af de største oplevelser ved Copenhagen Psych Fest i år. 9. oktober udkommer deres nye dobbelt-lp, ’Utsikt Mot Havet’. I den anledning har Thomas Frank, der spiller guitar og synger, givet et mindre interview til GT Expressen. Indtil videre er der kun sluppet lyd ud på den fængende førstesingle, ’Disneyfilm’.


Udover Thomas Frank, består bandet i dag af Edvard Hernevik på guitar, piano og sang, Christian Dyresjö bas og sang og Oskar Bergenheim trommer og sang. Derudover har Stefan Missios og Truls Mörck medvirket på det nye album.

mandag den 21. september 2015

Bisse i Mod Strømmen


”BISSE er kærlighedsbarnet og crowdhateren, hjerterkongen og bløderen, pigedrengen og jokeren, hudfletteren og normflækkeren, B-mennesket og gravsangeren, sjælesørgeren og sjæleudkrængeren.”

Bisse, alias Thorbjørn Radisch, sangskriver i Spillemændene, udgav tidligere på måneden anden del af sin såkaldte Blod-trilogi. ’Umage’ hedder albummet, der med ildevarslende kraft sætter ind, hvor første del, ’PMS’, efterlod lytterne i marts 2015. Man kan måske sige, at hvor ’PMS’ viser symptomerne og den begyndende blødning, så er ’Umage’ nået til hjertekulen, mellemgulvet, solar plexus eller hvor det nu er, at det gør allermest ondt henne, når kærligheden kammer over.

Her en appetitvækker på en ny video, ‘Flyder Sammen Nu’, som Bisse formodentligt snart offentliggører i fuld længde.


Nu på fredag, d. 25. september, spiller Bisse og odenseanske First Flush i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen. Dagen før gælder det Mod Strømmen. Stil ind på enten 98.9 FM eller via netradioen, kl. 18.00.

torsdag den 17. september 2015

Efterår 2015 på Global med booker Peter Hvalkof. Playliste 17. september 2015.


1. Sonido Gallo Negro - La Patrona (2014)
2. Xenia Kriisin - Flood/Bleeding (2015)
3. Embryo - Egypt Straat (1982)
4. Embryo - Gnawa Taxi (1999)
5. Spjärnsvallet - Mali Donso N`Goni (1975/2014)
6. Spjärnsvallet - Djinna Mossouw (1975/2014)
7. Terakaft - Karambani (2015)
8. Terakaft - Kal Hoggar (2015)
9. Khaira Arby - Sourgou (2010)
10. Khaira Arby - Khaira (2010)
11. Samba Toure - Su Wililé (2015)
12. Samba Toure - Gandadiko (2015)
13. Céu - Asfalto E Sal (2012)
14. Novalima - Toromata (2014)
15. Sahra Halgan Trio - Hobaa Layoow Heedhe (2015)
16. Sahra Halgan Trio - Somaliland (2015)

onsdag den 16. september 2015

Jeg gik glip af sommerhittet 2015


’West Coast’ burde have været det nummer, jeg har hørt allermest denne sommer. Det er en instant-klassisker, så at sige. Nu er det for sent. L.A. surf/punkrock-oufittet FIDLAR, kort for ’Fuck It Dog, Life's A Risk', udsendte i juli, den anden single fra deres anden plade, ’Too’. Albummet udkom i begyndelsen af september og det var først herpå, at jeg lagde mærke til genindspilningen af ’West Coast’, der var med i en demoversion på ’Shit We Recorded In Our Bedroom’ fra 2012.



Bandet debuterede med den blændende ’FIDLAR’ i 2013, der iøvrigt fandt vej til ’Beat 2013’ i Mod Strømmen. Samme år optrådte de på Roskilde Festival. Kvartetten har det ikke fra fremmede. Elvis og Max Kuehn på henholdsvis guitar/vokal og trommer er sønner af Greg Kuehn fra Long Beach-punkbandet, T.S.O.L., kort for ’True Sounds of Liberty, The Statute of Limitations’. Den anden guitarist/forsanger Zac Carper, fædrene ophav er en kendt surfboard-designer, mens bassisten Brandon Schwartzel, er halvfætter til Elvis og Max.

tirsdag den 15. september 2015

Efterår 2015 på Global med booker Peter Hvalkof i Mod Stømmen


Efteråret på spillestedet Global på Nørre Allé er gået ind i tredje uge, men der er stadig meget at se frem til. Malinesiske Terakaft og Khaira Arby risikerer at blive udsolgt, hvis man ikke slår til nu. Og lur mig om ikke det samme sker med de tyske worldpionerer, Embryo. Plakaten løber sågar kun oktober ud, så mon ikke Peter Hvalkof også fortæller lidt om, hvad Global har at byde på frem mod jul?

Alt det og meget mere bliver vi med garanti klogere på, når Hvalkof lukker op for posen, nu på torsdag, d. 17. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via netradioen

mandag den 14. september 2015

”Alle veje, der ikke kommer fra hjertet, ender blindt…”


I en pressemeddelelse for North Ships debutplade, ’Murder River’, fra 2013, stod der vist noget i retning af, at bandets mål var at lave popmusik, der ikke passede ind nogen steder. At skabe en stemning som lytteren kunne tabe sig selv eller fare vild i. Med andre ord, gå ind og trykke på nogle emotionelle knapper, som moderne popmusik har glemt eksisterede.

Jeg ved ikke, om jeg kan sige det samme om den nye single, ’Run Out Of Road’. Hovedmanden, den herboende brite, Tom Golzen, er inde på, at ”sangen handler om at komme ud og gøre noget ved tingene - i stedet for blot at tale om det. Det er en positiv sang med et positivt budskab!”


Udover Golzen på vokal, akustisk guitar og elektrisk bas, består North Ship af Signe Haupt og Nadja Thorbek Uldall på kor, Thomas Duus tager sig af trommerne, Klaus Mandal Hansen spiller elektrisk guitar, Asger Baagøe dobbelt-bas og Rasmus Kragh Bjerregaard keyboard.

fredag den 11. september 2015

The Beardy Durfs. Playliste 10. september 2015


1. The Beardy Durfs - Get Back in Line (2015)
2. Scott & Charlene's Wedding - Footscray Station (2012)
3. Mildriot - Soft Parties (2014)
4. The Mummies - Stronger Than Dirt (1992)
5. Haruomi Hosono - Bara To Yajyu  (Rose & Beast)(1973)
6. Gooms - Trancers (2014)
7. The Residents - Skratz (1974)
8. Keminova - Startups (2015)
9. The Beach Boys - Love Surrounds Me (1979)
10. Rosa Mota - Asbestos Frenzy (1994)
11. Alex Chilton - No More The Moon Shines On Lorena (1979)
12. The Plastics - Delicious (1980)
13. Floris Bates - Pyjama Problems (2015)
14. Brian Eno - 2 Forms Of Anger (2010)
15. Miss Fish - The Man In The Shadow (Noblesse Oblige RMX 2009)
16. The Beardy Durfs - All Day Long (demo) (2015)
17. Van Morrison - Orangefield (1989)


tirsdag den 8. september 2015

mandag den 7. september 2015

The Beardy Durfs i Mod Strømmen


I foråret kom den anden udgivelse i The Beardy Durfs planlagte EP-triologi. Den hedder ’Poppy’, og som titlen måske antyder, har Kelvin Brorson Thomasen og Peter James Andrews valgt en ny og mere poppet approach til materialet. Poppet i gængs forstand bliver det dog aldrig. Dertil er idéerne og inspirationerne nok for mange og alt for varierede.

Det bliver spændende at høre, hvilke tanker duoen selv har gjort sig om stilskiftet i forhold til den første EP, ’A Ton Of Bricks’, der udkom i 2013. Stil ind nu på torsdag, d. 10. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via netradioen.


The Beardy Durfs besøgte iøvrigt Mod Strømmen i august 2013.

1. The Beardy Durfs - Astral Vain (2013)
2. Sunflare - Gravity Free (2011)
3. Neil Young - We R In Control (1982)
4. Benge - 1975 Moog Polymoog (2008)
5. Ramones - Havana Affair (1976)
6. Der Neue Weltraum - Fruchtkorb (2012)
7. The Beach Boys - ’Til I Die (1971)
8. Adam Green - Baby´s Gonna Die Tonight (2002)
9. The Beardy Durfs - Lunch Box (2013)
10. Bonzo Dog Doo Dah Band - Hunting Tigers Out In Indiah (1969)
11. Squeeze - Cool For Cats (1979)
12. Lightning Bolt - Ride The Skies (2001)
13. Canned Heat - Bullfrog Blues (1967)
14. Girlseeker - Dreams (2012)
15. Cabaret Voltaire ‎- Nag Nag Nag (1979)
16. The Strange Boys - Should Have Shoot Paul (2009)
17. Those Foreign Kids - Get Eaten (2013)
18. The Beardy Durfs - Televisionaries (2013)

fredag den 4. september 2015

Copenhagen Psych Fest 2015. Playliste 3. september 2015


1. Baby Woodrose - 6654321 (2001/2014)
2. Red Lama - The World Is Yours (2015)
3. Den Stora Vilan - Bärares Blod (2012)
4. White Hills - Radiate (2007)
5. The Sonic Dawn - Watching Dust Fall (2015)
6. Deadpan Interference - Dead Doom (2015)
7. Black Lizard - Boundaries (2013)
8. Morgen - Of Dreams (1969)
9. The Wands - She´s Electric (2014)
10. Vibravoid - Colour Your Mind (2013)
11. Hills - Milarepa (2015)
12. Bellhound Choir - Bless Me (2015)
13. Dean Allen Foyd - The New Dawn (2012)
14. Causa Sui - Rip Tide (2009)
15. Ωracles - Melt Tonight (2014)
16. Yahowa - Dope Pop (2015)
17. De Underjordiske - Sultne Ulve (2015)
18. Sun Dial - Magic Potion (1993)


tirsdag den 1. september 2015

Kasper Fjord fra Copenhagen Psych Fest 2015 i Mod Strømmen


Programmet ved Copenhagen Psych Fest 2014 var overvældende. Tro det eller ej. Musikudbuddet bliver endnu større i år. Scenerne bliver flere og genredefinitionen er bredere. Alt det ved primusmotor og arrangør Kasper Fjord meget mere om, så tag at lyt med på torsdag, d. 3. september.

Af en eller anden årsag, som jeg ikke engang selv fatter, har jeg i flere af de seneste udsendelser, stillet Mod Strømmens gæster dumme og anstrengende spørgsmål, som eksempelvis at nævne de tre vigtigste inspirationer til dét og dét nummer. Nærmest umulige spørgsmål at besvare.

Jeg har ikke desto mindre stillet mig selv den samme opgave. Hvilke tre orkestre glæder jeg mig mest til at høre ved Copenhagen Psych Fest 2015? Torsdag er det helt klart Gøteborg-ensemblet Den Stora Vilan, der til oktober er aktuel med albummet, ’Utsikt Mot Havet’. Fredag og endnu et orkester fra Sveriges næststørste by. Hills nye plade ’Frid’, har jeg ikke hørt i fuld længde endnu, men de numre, jeg har lyttet til, tegner mere end lovende. Hvad angår det tredje orkester, så er jeg virkelig i vildrede. Det kan være De Underjordiske, som Mod Strømmen får besøg af d. 1. oktober. Men det kan lige såvel være Papir, Giobia, Dean Allen Foyd, Indian Jewelry, Causa Sui…

Anyway, stil ind, kl. 18.00 på torsdag, på enten 98.9 FM eller via netradioen.