Blogger Widget

mandag den 31. august 2015

Van Morrison. 70 år i dag


“Well, three important books for me. A couple of them were given to me by a window cleaner: one was Dharma Bums, by Jack Kerouac; the other was Zen Buddhism by Christmas Humphreys. And the third one I found myself: Nausea, by Jean-Paul Sartre. So those were the three books that influenced me the most.”

Søndagsudgaven af The Irish Times bragte i går et langt fødseldagsinterview med titlen ‘Being famous is not great for the creative process. Not for me, anyway’ med Van Morrison. På nettet har flere givet udtryk, at det er det bedste interview, de nogensinde har læst med den sky sanger.

Hvis man ikke orker at læse det hele, er der også mulighed for høre eller downloade samtalen til senere brug:


søndag den 30. august 2015

lørdag den 29. august 2015

”Tid, har jeg helt sikkert ikke nok af”. Lyninterview med Manoj Ramdas fra Childrenn


For en uges tid siden, offentliggjorde Gutter City Festival 2015, at Childrenn skal spille support for garagerocklegenderne The Sonics ved det for længst udsolgte gig på Loppen, d. 22. oktober. 

Childrenn begyndte så småt deres eksistens for to år siden, da ungdomsvennerne bassist Jakob Krogh Jørgensen fra Psyched Up Janis og guitarist Manoj Ramdas fra The Good The Bad, SPEkTR, The Raveonettes mv. satte sig for at lave et band. De fik Jakob Brixen fra Mechanical Bird, Kloster og Hymns From Nineveh med på vokal og guitar, ligesom The Raveonettes første trommeslager Anders Grøn, også kendt fra Spids Nøgenhat, Baby Woodrose, Dragontears mv., gav en hånd med ved studieindspilningerne. Live slår Rune Nugge Kristensen fra Powersolo på trommer.

Bandet forventer, at debutpladen ’Animale’ er på gaden først i det nye år.

"Denne samtale kommer til at handle om Childrenn. Men før vi fortsætter, fortæl mig så lige, hvor mange bands, du spiller i for tiden?"

”P.t. spiller jeg med i surf-garage trioen, The Good The Bad. Vi er i gang med en ny plade. Og så er der selvfølgelig mit hjertebarn, SPEkTR. I øjeblikket brygger vi på en kortfilm. Der kommer snart en ny 7” og et helt nyt album, der er lidt mere elektronisk end vore tidligere udgivelser. Og så er der Komedy. Et projekt, jeg har sammen med min gamle ven Kristian Funder fra HOST. Det er studiebaseret. Musikken komponeres gerne over et par dage, hvorefter jeg mixer nummeret og Kristian laver en animation. Derefter er det ud på nettet med materialet.

Dertil kommer 30 Silvercoins, hvor jeg spiller gyserfilm-soundtracks, sammen med folk fra blandt andet Denial Of God og Evil Spirit. Cirklen, som er en seks-mand stor guitarcirkel. Sort Sol, naturligvis, men vi er inaktive for tiden. Og så spiller jeg med Jacob Bellens, når han optræder med sin sekstet. Plus et par mere løse studieprojekter, der måske bliver til noget. Sidst, men ikke mindst, er der Childrenn”

"Hold da fest. Hvordan kunne du overhovedet finde tid og plads til Childrenn med alle de projekter, du er involveret i. Har det noget at gøre med den musik I laver sammen? Jeg fornemmer bandet er lidt mere et rockband end de andre projekter, du har gang i?"

”Tid, har jeg helt sikkert ikke nok af. Jeg elsker at skrive musik og gerne med så mange forskellige mennesker som muligt. Mit drive er de vidt forskellige processer og konstellationer, som jeg er en del af. Jeg finder det enormt stimulerende og inspirerende at gå fra første gear til tiende, for derefter at gå ned i fjerde og femte med de orkestre, jeg arbejder med. Childrenn er nok det mest normale band, jeg sangskrivermæssigt er involveret i for tiden. Det er straightforward, gode hooks og melodier, og forholdsvise enkle og stramme arrangementer. Tilsat de andre drenges styrker og kompetencer” 


"I er jo et gravet hold, så at sige. Hvad er det I kan sammen? Du taler om styrker og kompetencer. Det er ord jeg forbinder med eksempelvis jobmarkedet…"

”Når jeg bruger ordene styrker og kompetencer, mener jeg, at vi hver især har spillet en del år og været hele møllen igennem med udgivelser, koncertture i Danmark og resten af verden. Vi har med andre ord, alle fire oplevet, både det gode og det dårlige ved at have gjort musikken til en slags levevej. Det er også derfor, at vi holder fast i at lave lige præcis den musik, vi brænder for. Uden at have synderlig lyst til at lefle for nogen eller noget som helst. I kraft af vores samlede erfaring, falder det os temmelig nemt at komme igennem diverse processer, såsom at skrive sange. Det gælder egentlig også for de kanaler, vi vælger at præsentere os selv og vore udgivelser på...”

"Hvordan har i arbejdet med materialet. Jeg ved, at både Brixen og du selv er kommet med forskellige skitser til sange, som I så har indspillet. Var alle mand med i den proces eller hur?"

”Brixen og jeg tager typisk i øveren med lidt materiale. Det smider vi lidt frem og tilbage til hinanden, indtil vi finder den form eller skelet, som vi præsenterer de andre i bandet for. Derefter drøfter vi arrangement, dynamik mv., sammen med de andre, der giver deres mening til kende, kommer med input, feedback og hvad det ellers hedder. Som sagt tidligere, så skriver vi hurtigt og har derfor en masse materiale, vi konstant skriver og arbejder på.”


”Jeres inspirationer er mange. Numrene spænder fra krautrock/noise over det mere nedtonede og repetitve til den tunge debutsinglen/-video, ’Handcuffed’. Hvad er dine fem største inspirationer, når vi taler rockmusik?”

”Inspirationer forandrer sig over årene for mig. Hvad angår inspirationen til Childrenn har det blandt andet været tidligt Devo, Dead Kennedys, Black Sabbath, Suicide og Morricones psykedeliske periode!”

fredag den 28. august 2015

ONBC. Playliste 27. august 2015


1. The Rolling Stones - Gimme Shelter (1969)
2. ONBC - The Warehouse (2015)
3. The Delines - I Won't Slip Up (2014)
4. Midlake - Roscoe (2006)
5. Pink Floyd - Ibiza Bar (1969)
6. Yo La Tengo - Magnet (2004)
7. The Beatles - Sexy Sadie (1968)
8. Tocotronic - Diese Nacht (2015)
9. The Cure - Charlotte Sometimes (1981)
10. ONBC - White Trash (2015)
11. Razika - Syndere I Sommersol (2014)
12. Gorky's Zygotic Mynci - Miss Trudy (1995)
13. bob hund - Helgen v.48 (1998)
14. Arap Strap - Cherubs (1999)


onsdag den 26. august 2015

Smukt og foruroligende


ONBC, som besøger Mod Strømmen i morgen, har i dag premiere på deres splinternye video til semi-hittet ’White Trash’ fra debutpladen, 'Crash, Burn & Cry’. Billedsiden står Peder Pedersen, der såmænd også lavede videoen til ’Barbie Girl’ med Aqua, for.


mandag den 24. august 2015

ONBC i Mod Strømmen


Det er med garanti ikke sket før. At et band, der gæster Mod Strømmen, er blevet kåret som månedens orkester i mode-, skønheds-, gossip-, kultur- og dekorationsmagasinet, Elle. Det var ikke desto mindre hvad ONBC oplevede med deres Crunchy Frog-debut, 'Crash, Burn & Cry’, i juni 2015. Bladet skrev blandt andet:

”Selv om den løse twang fra guitaren flyder sammen i dovne, uhåndgribelige lydflader, der neddysser pulsen, rummer ONBC’s plade så fine og skrøbelige melodier, at øret mestendels forbliver vågent …ONBC har begået en fin lille perle af lige dele selvransagelse, country noir og nattemørke.”

Det var ikke det eneste sted, hvor debuten fik fine ord med på vejen. Kvartetten har også spillet ved flere af sommerens festivaler. Sidste år optrådte den endvidere på Duna Jam på Sardinien. 

ONBC består af Tanja Simonsen, der spillede med Superheroes og senere Private, Camilla Florentz og Mikkel Max Hansen, der var med i epo-555, samt Ivan Petersen fra The Boombox Hearts.


Lyt med nu på torsdag, d. 27. august, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller den direkte livestream.

fredag den 21. august 2015

Hilsen til Maxwell's. Playliste 20. august 2015


1. Frank Sinatra - That Old Black Magic (1947)
2. The Bongos - In The Congo (1982)
3. The Fleshtones - Shadow-line (1982)
4. The Individuals - Young And Dancing (1981)
5. The Feelies - Crazy Rhythms (1980)
6. The dB'S - She's Not Worried (1981)
7. The Beat Rodeos - Mimi (1983)
8. Pylon - Stop It (1980)
9. The Raybeats - Tight Turn (1981)
10. The Trypes - Force Of Habit (1984/2012)
11. Yo La Tengo - The Cone Of Silence (1985)
12. The Replacements - Color Me Impressed (1983)
13. The dB'S - Change With The Changing Times (1987)
14. Yung Wu - Big Day (1987)
15. Robyn Hitchcock - Ye Sleeping Knights Of Jesus (1984)
16. Yo La Tengo - Tom Courtenay (1995)
17. Bruce Springsteen - Glory Days (1985)
18. Alex Chilton & Yo La Tengo - The Oogum Boogum Song (live) (2008)
19. The Feelies - Doin' It Again (1991)


torsdag den 20. august 2015

Nirvana, Maxwell’s, Hoboken. 13. juli, 1989.


0:01 School (cuts in)
0:35 Floyd The Barber
2:53 Love Buzz (cuts in)
6:35 About A Girl
9:17 Scoff (cuts in)
13:32 Spank Thru
16:50 Blew (cuts in)

The following songs are missing: ‘Big Cheese’, ‘Polly’, ‘Paper Cuts’ and ‘Negative Creep’.


tirsdag den 18. august 2015

Hilsen til spillestedet Maxwell’s i Hoboken i Mod Strømmen


Manipuleret mailkorrespondance.

Jan Damage Pedersen: 27. maj, kl. 9:58

”Hej HH,

For et stykke tid siden kom jeg på den idé, at man i Mod Strømmen kunne lave et program om Hoboken-scenen. Og fortælle lidt om alle de temaer, der er forbundet med den, såsom kvinder i musik, baseball og nydelsen ved et godt covernummer, og så selvfølgelig en tematisk gennemgang af alle de fede bands, der florerede omkring Maxwell's.

Hvis du altså har tid og lyst?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 10:35

”Fed idé. Jeg er ved at forberede årets sommerradio. Det kunne evt. være et tema i en af udsendelser. Det vil altså sige, at vi skal optage det på forhånd i løbet af juni?”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 10:46

”Det lyder fremragende, jeg er i hvert fald frisk.”

Hans-Henrik Siig: 27. maj kl. 11:28

”Dejligt. Hvis du laver et oplæg af ca. 1 1/2 times varighed eller hvordan du har tænkt dig, at vi skal gribe det an, så står jeg klar med mikrofoner og kolde øller”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:43

”Jeg tænker da, at vi begge skal snakke. Men jeg skal nok holde et oplæg og sætte det lidt i system. Mon ikke du også kan komme på et par historier undervejs? Om ikke andet så nogle personlige erfaringer med pladerne?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 13:52

”Jo, det tror jeg da godt, jeg kan. Frank Sinatra kom eksempelvis fra Hoboken”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:53

”Hahaha, sandt! Startede han også som lydmand på Maxwell's?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 13:55

”Nej, han begyndte som opvasker…”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:57

”Uha, ja, så er der jo kun en vej ind i gangstermiljøet derfra”

Hans-Henrik Siig: 26. juli, kl. 17:29

”Hej Jan,

Håber sommeren bekommer dig vel. Ang. Maxwell's, så har jeg programsat udsendelsen til d. 20. august.”

Jan Damage Petersen: 26. juli, kl. 19:46

”Fedt!”

Hans-Henrik Siig: 27. juli, kl. 9:11

”Hvordan forestiller du dig, at vi skal lave udsendelsen? ”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:03

”Ang. dit spørgsmål tidligere, hvordan vi laver udsendelsen...

Jeg tænker, at vi ligger fokus på The Feelies og Yo La Tengo, men starter med en kronologisk fortælling med bands, der spillede og hang ud på Maxwell's, da det startede.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:07

”F.eks. så startede Ira Kaplan med at være lydmand på Maxwell's, hvor han blev stor fan af Bongos, Feelies, dB’s etc… og måske fortæller historien fra den vinkel”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:08

”Vi begynder vel med Bongos?”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl 11:08

”Jep, vi begynder med Bongos”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:11

”Ang. Maxwells, så forestiller jeg mig, at de senere år kun bliver nedslag. Det er de første år, der er de vigtigst.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:13

”Ja, det svinder ligesom ud, og bliver mere et fedt sted for indie/grunge/punk bands at spille i 90'erne, men den deciderede scene omkring stedet er mest interessant i 80'erne”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:14

”Fino. Vi tager den derfra”

Jan Damage Petersen. 29. juli, kl. 11:23

”Det er muligvis ikke alt som jeg måske vil spille i Maxwell's programmet, som jeg har på vinyl, ville du kunne lave en cd med et par numre, hvis jeg gav dig en liste?

Hans-Henrik Siig. 29. juli, kl. 11:29

”Ja, selvfølgelig. Jeg har også tænkt mig at tage musik med

Vi skal spille 'I Walked with at Zombie' med REM. Der er en meget sjov historie om dén sang og Maxwell’s.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:33

”Det kan du gøre”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, 11:33

”Tak”

Jan Damage Petersen: 14. august, kl. 17:12

”Godaw HH

Her er listen over Hoboken-relaterede numre, som jeg ikke har på vinyl:

The Individuals - ’Young and Dancing’
The Cucumbers - ‘Who Betrays Me’
Gut Bank - ‘Saviour Soul’
Phosphenes - ‘Asexual’
The Raybeats - ‘Tight Turn’
Beat Rodeo -‘Mimi’
Antietam - ‘After the Tide’
The Schramms - ‘It's not what she wants’

Hvis det kan lade sig gøre, så må du meget gerne tage dem med på en cd, så ser vi hvor mange af dem vi får brugt”

Hans-Henrik Siig: 14. august, kl. 17:40

”Det tjekker jeg op på”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 09:45

”Her er de numre, jeg har fået fat i:

The Raybeats - ‘Tight Turn’
Beat Rodeo - ‘Mimi’
The Individuals - ’Young and Dancing’
Gut Bank - Dreamland (ikke det nummer du ønskede, men det er fra samme plade)

Har du en liste med de numre, du påtænker at spille? I så fald vil jeg gerne se den?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 11:25

”Fedt, mand!

Det er også de vigtigste af dem jeg skrev til dig”

Gut Bank er den første udgivelse på Coyote Records, så den er sjov at få med, så det er sådan set ligegyldigt med nummeret.

Jeg tænker at tage alle Feelies pladerne med + The Trypes og Yung Wu. Og så tager jeg et par med The dB's med og en Chris Stamey solo-plade.  Derudover tager jeg de fleste Yo La Tengo plader med + deres coverband Condo Fucks.

Jeg tænker, at jeg tager den lidt på gefühl, hvilke numre jeg spiller, det er lige hvad der passer ind
Men jeg tænker, at vi spiller flere numre af både The Feelies og Yo La Tengo, da det er de to bands der har været banebrydende”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:08

”Tror du ikke, vi skal bruge mere musik til de to timer?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 12:35

”Har du andre bands du vil tage med?”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:39

”Jeg tænker lidt på nogle af de legendariske koncerter fra Maxwell’s. 'Mats, Hüsker Dü mv. Men dem kan vi bruge som en form for krydderi på udsendelsen. Jeg har også nogle liveoptagelser fra Maxwell’s. Alex Chilton sammen med Yo La Tengo. Norman Blake fra Yo La Tengos Hanukkah-show 2012 og andet”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 12:44

”Fedt! Det kunne være sjovt at spille nogle live-ting derfra. Så kommer vi altså også hurtigt op på en 18-20 numre + snak, det skal sgu nok gå. Jeg tager computeren med og hiver et par numre ned hvis vi kommer i bekneb.

Måske starte med Sinatra og en lille historisk introduktion til Hoboken?”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:59

”Ja, hvorfor ikke. Sinatra er fed.

Altså Hoboken som arbejderkvarter med de store "kafferisterier" mv?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:02

”Arbejderkvarter, opfindelsen af baseball, indrykningen af studerende pga af den dyre husleje, Maxwell's overtagelse i ’78. Og på med Bongos…

Den dyre husleje på Manhattan vel at mærke”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 13:02

”Cool. Hvad har du med Bongos?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:03

"Den første. Tænker på ’In the Congo’, det er sådan en frisk starter”

Hans-Henrik Siig: 15. august, 13:04

”Fedt. Så lad os begynde med ’That Old Black Magic’ med Frankie Boy”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:04

”Den er go'!”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 13:05

”Ja. Og ikke særlig lang. 2.35 min”

Lyt med nu på torsdag, d. 20. august, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via den direkte livestream.

mandag den 17. august 2015

Radio Free Mermaid af SKRÆP


”OPLEV P.O. Jørgens, Irene Becker, Aviaja Lumholt, Pierre Dørge, Per Buhl Acs, Tomomi Adachi, Olga Magieres, Henning Frimann, Nicolas Kauffmann og Jørgen Teller i hænderne på havnebådens mixmaster: Nicolas F. Kauffmann.

Torsdag-lørdag d. 20., 21. & 22. aug. kl. 19 og 21

Afgang fra Nordre Toldbod 7, Kbh K - find vej

PRIS 165 / 125 kr


En havnerundfart med koncerter langs kaj og moler. Båden er omdannet til et flydende lydstudie, der fragter publikum gennem havnen.

Ombord komponerer mix-masteren et lydunivers med bearbejdede lyde fra havnens fortid og nutid mikset med musik skabt på kajen hentet via radiosendere.

Mågernes skrig blander sig med guitarens vræl. Metalliske slagtøjsskulpturer klinger som havnearbejdernes hammerslag i dokken. Skumsprøjt, vokal, propelstøj, keyboard forplanter sig som havnens nye soundscape – kun tilgængeligt ombord på båden. Et samtidigt, symfonisk, stedsspecifikt værk.

De ni toneangivende musikere fra komponistsammenslutningen Skræp har været banebrydende for nye musikformer. De eksperimenterer med instrumenter, henter inspiration fra andre kulturer, samarbejder med scene- og billedkunstnere og udforsker teknologiens muligheder.”


søndag den 16. august 2015

“They must be morons or something…”


‘See My Friends’ bliver regnet som den første vestlige popsang, der integrerer et indisk udtryk. Rygtet fortæller, at Ray Davies, under en mellemlanding på The Kinks asiatiske tour i 1965, var ude at gå en tur i Bombay, hvor han mødte en gruppe fiskere, og blev fortryllet af deres chantende morgensang på vej ned til havet.

Nummeret kom på gaden i september 1965. Fire måneder tidligere end The Beatles udsendte ‘Norwegian Wood (This Bird Has Flown)’ på ’Rubber Soul’, hvor George Harrison, som det nok er mange bekendt, for første gang i The Fab Four-regi betjente sitaren. The Kinks var der altså først.

Selvom ’See My Friends’ fik en lunken modtagelse af anmelderkorpset, så klarede det sig ganske fint på den britiske hitliste. Kritikernes dom behagede bestemt ikke Ray Davies. I en blanding af dyb skuffelse og vrede, sagde han ved udgivelsen: "It's the only one I've really liked, and they're not buying it. You know, I put everything I've got into it… It makes me think they must be morons or something.”


lørdag den 15. august 2015

Om præcis en uge


Forsinket jubilæum. I februar fyldte radiostationen Christianshavns Kanal 30 år. Vi vil gerne fejre os selv. Hvordan gør man det bedst? En harmløs reception med rødvin og chips, der løber fra 17 - 19, passer ikke helt til imaget. I stedet begynder vi kl. 20.00 med et anker fadøl eller to. Senere spiller Molly og Quiet Spring. Vær velkommen.

Og det er altså, lørdag d. 22. august, kl. 20.00

fredag den 14. august 2015

Efterår 2015 på Loppen med booker Jasper Jensen. Playliste 13. august 2015


1. The Mahones - Queen And Tequila (2001) (18. august)
2. Golden Pelicans - Hard Head (2012) (21. august)
3. Jomi Massage - I See Those Who Died (2005) (22. august)
4. Slaraffenland - Paranoid Android (2007) (27. august)
5. Rocky Dawuni - We Never Stop (2015) (28. august)
6. Wand - Broken Candle (2014) (15. september)
7. Sonny & The Sunsets - Year Of The Cock (2012) (16. september)
8. Kenni - No Longer Mine (2015) (20. september)
9. Peach Kelli Pop - Nude Beach (2015) (20. september)
10. Saun & Starr - In the Night (2015) (3. oktober)
11. Destruction Unit - Final Flight (2013) (6. oktober)
12. The Jon Spencer Blues Explosion - Funeral (2015) (15. oktober)
13. Young Fathers - Old Rock’n’Roll (2015) (16. oktober)
14. Metz - The Swimmer (2015) (20. oktober)
15. The Sonics - Have Love Will Travel (1965) (22. oktober)
16. Lower Dens - Tea Lights (2010) (4. november)
17. Chelsea Wolfe - Dragged Out (2015) (6. november)
18. Protomartyr - Blues Festival (2015) (12. november)
19. Giant Sand - Texting Feist (2015) (20. november)

Link til Musik Loppen

mandag den 10. august 2015

Efteråret 2015 på Loppen med booker Jasper Jensen i Mod Strømmen.


Loppen er nok det københavnske venue, hvor jeg har hørt allerflest koncerter. Jeg behøver slet ikke at skrive nok. Dét er det. Mange står uudsletteligt printet på den indre harddisk. Og der kommer ganske givet flere til i løbet af de kommende måneder. Ved et hurtigt vue nedover det endnu ikke færdiglagte efterårsprogram, ser jeg frem til blandt andet hæderkronede The Sonics, 30 års-jubilarerne Giant Sand, Edinburgh hip-hop ensemblet Young Fathers, Daptone Records' Saun & Starr og helvedeshundene Destruction Unit.

Dertil er der al den musik, jeg ikke kender, men som lyder særdeles tiltalende. Den og meget andet, kommer booker, Jasper Jensen, forbi Mod Strømmen for at præsentere og fortælle mere om, nu på torsdag, d. 13. august.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

søndag den 9. august 2015

“Smart hippies knew how dumb a lot of that music was even then. It's twice as dumb now”


Således konkluderede den amerikanske musikjournalist, Robert Christgau, i sin anmeldelse af LA-bandet The Rain Parades 1983-debutplade ’Emergency Third Rail Power Trip’, i The Village Voice. Undervejs nåede han endog at dadle bandet for "the wimpy singing, wispy tunes, unsure drumming, repetitive guitar effects, and naïve world view of, oh, Kaleidoscope, Morning Glory, Aum."

I går, da jeg sad i en bil på vej henover Stevns, slog det mig endnu engang, hvor meget fejl, den selvudråbte ”Dean of American Rock Critics”, tog. ’Emergency Third Rail Power Trip’ flyder over med fortryllende, tilbagelænet neopsych. Rickenbackere og varm melankoli.

‘Saturday's Asylum’, der ledte mig ind på ovenstående tankerække, er skrevet af Ethan James, som i en periode var medlem af Blue Cheer, men nok mest er kendt som producer for bands som The Minutemen, Black Flag, The Bangles m.fl.


fredag den 7. august 2015

’Born To Boogie’


Fredagen er reddet. For en måned siden fyldte Ringo Starr 75 år. I den forbindelse var jeg kort forbi, den dokumentar- / koncertfilm om T. Rex, som Starr instruerede og som Apple Film udsendte op til jul i 1972.


torsdag den 6. august 2015

Sommerradio #6. Besøg af Sigurd Djurhuus. Playliste 6. august 2015


1. Peter Dobronyi - Det Ydre Rim (2014)
2. The Wands - War (2014)
3. Ron Geesin - To Roger Waters Wherever You Are (1973)
4. Yesterday's Breed - Shades Of Night (2015)
5. Davey Graham - She Moves Through The Fair (1962)
6. Henry Cow - Bittern Storm Over Ulm (1974)
7. The Soft Machine - Feelin' Reelin' Squeelin' (1967)
8. Robert Wyatt - Strange Fruit (1982)
9. Charles Mingus - Pithecanthropus Erectus (1956)
10. The Mothers Of Invention - Mom & Dad (1967)
11. Captain Beefheart And His Magic Band - Pachuco Cadaver (1969)
12. Mad River - They Brought Sadness (1969)
13. Jojje Wadenius - Mitt Sår (1969)
14. Rotation - Var Det Du Eller Var Det Jag (2014)
15. Älgarnas Trädgård - Min Barndoms Träd (1973)
16. Sonny And The Sunsets - I See The Void (2012)
17. Quiet Spring - The Devil Rides Again (2015)
18. Molly - I've Been Around (2015)

Den redigerede udgave:


Den uredigerede udgave: