Blogger Widget

onsdag den 10. juni 2015

Pardon our appearance - cover under re-construction



I disse dage i 1978 udsendte The Rolling Stones ’Some Girls’. Af mange betragtet som gruppens sidste anbefalelsesværdige album. I USA har det solgt mere end seks millioner eksemplarer til dato. Det opsigtvækkende, farvestrålende cover med de tyve udskæringer, bekom ikke alle vel, og der gik ikke lang tid før bandet løb ind i juridiske gnidninger.

Gruppen blev sagsøgt af en række kvindelige celebriteter, der talte Lucille Ball, Farrah Fawcett, Raquel Welch, Liza Minnelli, der repræsenterede sin mor Judy Garland, og boet efter Marilyn Monroe. De mente alle, at deres oprethavsret var krænket, eftersom indersleevet viste portrætbilleder af dem og medlemmerne af The Rolling Stones. Billeder, der matchede udskæringerne i coveret og som fremstillede berømthederne i hvad der synes at være en reklame for parykker, når indersleevet blev sat ind i albumcoveret

Bandet imødekom hurtigt sagsanlæggene. Pladen kom med et revideret cover, hvor alle kendisserne var fjernet. Uanset om de havde lagt sag an eller ej. Henover indersleevet var der sat en mærkat med ordene ”pardon our appearance - cover under re-construction”. Den eneste, der ikke var fjernet var George Harrison. I årene efter jokede han ofte med, at han ville lægge sag an mod Stones, hvis de slettede kontrafejet af ham. 


Den ene side

1) ??? 2) Marilyn Monroe 3) Keith Richards 4) Charlie Watts 5) Desi Arnez 6) Lucille Ball. 7) Red Buttons. 8) Charlie Watts 9) Eartha Kitt 10) Bill Wyman 11) Mick Jagger 12) Jayne Mansfield 13) Keith Richards 14) Brigitte Bardot 15) Jane Fonda 16) Ronnie wood 17) Lee Majors 18) Farrah Fawcett 19) Joan Collins 20) Mick Jagger 21) Keith Richards 22) Bill Wyman 23) ??? 24) Mick Jagger 25) Charlie Watts 26) The dog  27) Raquel Welch 28) Ronnie Wood 29) George Harrison 30) Charlie Watts 31) Elizabeth Taylor


Den anden side

1) Mickey Deans 2) Judy Garland 3) Ronnie Wood 4) ??? 5) Keith Richards 6) Joan Crawford  7) Bill Wyman 8) Elizabeth Taylor 9) Charlie Watts 10) Brigitte Bardot 11) ??? 12) Bill Wyman 13) Marilyn Monroe  14) Groucho Marx 15) Mick Jagger 16) Tony Curtis. 17) Liza Minnelli 18) Mick Jagger 19) Joey Heatherton 20) ??? 21) Charlie Watts 22) Ronnie Wood 23) Dirk Bogarde 24) Gina Lollobridgida 25) ???. 26) ??? 27) Mick Jagger 28) ??? 29) Ronnie Wood 30) Rita Hayworth 31) Glen Ford 32) Ronnie Wood 33) ??? 34) Keith Richards 35) ???

Ingen kommentarer: