"Du mistede din uskyld i hendes højre hånd, og livslinjen blev plettet
af dit offer. Hun bød dig æblet fra sin have iført maske og fjer. Hvem ville
have troet, at du skulle stå dér sammen med den evige. Og hendes krop er som et
tårn. Hendes hænder det ømmeste sted. Hvem er du? Hvem er du, der væver og
synger. Et lig? En stille flod? Et skelet der faldt fra himlen? En grå sky? En
revne der krakelerede?
Hurra! Lad vinen flyde! Illusionerne er brudt! Evigheden er blevet
tilintetgjort!
Nu er havet dybt nok, hvis du
er modig nok til at kigge ned. Nu er du heroisk, hvis du virkelig vil være det.
Hvis du virkelig vil være det!
Sovende skyer brænder om
foråret. Har du hørt de sovende skyer brænde?
Unge mand du er vinens blomst.
Tag dig nu godt af din elsker, selv når du er blind. For giftehvid var isen i
hendes øjne. Dansende rød var lyden af natten.
Det samme som mig.
Er du ikke det samme?
Den samme som mig.
Og du var ligesom natten.
Hvis jeg siger verden er rød tror du mig.
Hvis jeg mødte kobraen i krystalpaladsets
port, tror du mig
Hvis ørkenlyde
og indianerstemmer
hvisker i vinden
tror du mig.”
- fra digtsamlingen ’Alle Udveje
Fører Til Vanvid’ af Lau Pedersen.
Lyt med i morgen, når Lau
Pedersen gæster Mod Strømmen sammen med bandet Fribytterdrømme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar