Blogger Widget

mandag den 18. august 2014

The 1st i Mod Strømmen


Det er ikke nogen hemmelighed, at The Setting Son har en kæmpe plads i mit hjerte. Nu på torsdag, d. 21. august, får Mod Strømmen besøg af The 1st, som består Sebastian T. W. Kristiansen og Adam Olsson, fra netop The Setting Son mv., samt Henrik ’Hellman' Lysgaard fra bl.a. She Talks og Johan Lei Gellett fra The Good The Bad mm. Bandet albumdebuterede på hvid vinyl i maj og spiller de kommende måneder en række shows landet over. Begyndende på lørdag på Gutter Island Garage Rock Festival.

Selvom man genkender den musikalske grundstruktur fra The Setting Son, så er det som om, at The 1st-materialet har fået en anden og mere nuanceret ætsning. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at Sebastian T. W. Kristiansen er modnet som sangskriver. Ikke, at The 1st af den årsag, giver køb på det umiddelbare og troskyldige tresserudtryk, som i høj grad er The Setting Sons særkende og stærke side. The 1st er stadig stinkende fed, stilistisk popkunst med masser af guitar og vokalharmonier. Akkurat som jeg elsker dén.

Lyt med kl. 18 – 20, på torsdag, på enten 98.9 FM eller anvend livestreamen.

Her den nye single, ’Rain It Down’:


Ingen kommentarer: