Syv dage, der næsten gav sig
selv. Nick Lowe og John Doe topper listen. Nu har jeg tilmed hørt vort interview med John Doe. Det er godt.
Til gengæld ved jeg ikke, hvad
jeg skal stille op med Damon Albarns debutplade i eget navn, ’Everyday Robots’.
På den ene side er den en smuk, vemodig og skinbarlig dissekering af hans opvækstår.
Og på den anden er den lang i spyttet. Fungerer dét nummer for alvor? Eller
er det bare mig, der desperat forsøger at få det til at virke? Jeg har set udtrykket
slow burner brugt om ’Everyday Robots’.
Kanske jeg skal give albummet en chance til?
1. Nick Lowe – Cracking Up
2. John Doe – Never Enough
3. John Doe – Giant Step Backward
4. Damon Albarn – Hostiles
5. Damon Albarn – Lonely Press
Play
Ingen kommentarer:
Send en kommentar