Blogger Widget

torsdag den 1. november 2012

Danefæ. ’På Memphis Station’.


’På Memphis Station’ af Johannes V. Jensen, har de fleste, der er gået gennem det danske uddannelsessystem ikke kunne undgå at stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt.  Det er også et digt, jeg har lagt mærke til, at adskillige af de folkevalgte, dem der styrer systemet, altså politikerne, gerne fremhæver, hvis ikke ligefrem kalder deres yndlingsdigt. Ingen nævnt, ingen glemt.

Ålborgensiske Lasse Vestergaard, som jeg lærte at kende for tre-fire år siden, gennem det glimrende, engelsksprogede folkrock-album, ’Route Of The Belated’, har en solo-ep på vej på Exlibris. Den kommer til at hedde ’Folk & Fæ’ og rummer, udover ’Memphis Station’, en række akustiske folk-sange. Alle inspireret af populærmusik fra 50’erne og 60’erne. De få sange, jeg har hørt, tegner alle særdeles lovende.   

Ingen kommentarer: