Blogger Widget

søndag den 30. oktober 2011

Anders Stub i Mod Strømmen

”En klog mand behøver kun få ord, ligesom en tromme kun behøver lette slag”. Dette kinesiske ordsprog, skildrer i al sin enkelhed ganske fortrinligt Anders Stubs to fremragende soloalbum, ’The Silent Boatman’ fra 2009 og ’In The Dark Hours’ fra i år.

Svenske Stub har tidligere spillet med Mother Superior, der blev nomineret til en grammy for ’The Mothership Has Landed’ i hjemlandet i 1996, ligesom han har siddet bag trommerne for The Royal Beat Conspiracy. I 2006 kom han med i On Trial, hvor han havde sæde, indtil de bukkede pænt og sagde bye-bye her i juni.

Hvor programmet bringer os hen på torsdag, d. 3. november, kan jeg naturligvis kun gisne om. Jeg nærer et håb om, at vi når både det historiske/selvbiografiske rids, men så sandelig også at få spillet en del af det psych-kræs, som solopladerne flyder over med. Og så har jeg slet ikke nævnt musikalske inspirationskilder. Det kan desuden være interessant at få at vide om man overhovedet skal gøre sig forhåbninger om at høre ham live på et tidspunkt? Af omveje ved jeg, at flere presser på, for at det skal ske. 

Stil ind på 98.9 FM/98.8 Hybrid, mellem kl. 18-20, nu på torsdag.

Ingen kommentarer: