Blogger Widget

fredag den 9. september 2011

Sonny West: ’Rave On’

Buddy Holly ville være fyldt 75 år forleden. Det fik herværende blog ikke markeret. Om dette indlæg, så kan gøre det ud for en hyldest til Holly, som Elton John i sine unge år, ærede ved at bære briller, uden at have brug for dem, må andre vurdere. Buddy Holly er nemlig kun indirekte til stede.

Vi skal have fat på rockabilly-artisten, Sonny West, født i 1937 og opvokset i nærheden af Lubbock, Texas. Ikke at forveksle med navnefællen, som tog sig af Elvis Presley og hans bilpark, og som senere fortalte derom i bogen, ’Elvis: Still Taking Care of Business’. Vor mand West, har så vidt vides, hverken poleret det ene eller det andet, hans claim-to-fame er derimod ikke til at komme udenom, hvis talen falder på den tidlige rockhistorie. Med andre ord, så var han med til at skrive og indspillede både ’All My Love (Oh Boy)’ og ’Rave On’, før Buddy Holly forvandlede dem til uforglemmelige evergreens. 'Rave On' på 78 omdrejninger:



Ingen kommentarer: