Blogger Widget

fredag den 5. august 2011

De Høje Hæle i Mod Strømmen

Jerry Garcia & Merl Saunders er vist ikke den rigtige duo at have kørende i baggrunden, når jeg har tænkt mig at bruge beskrivelsen catchy punkrock med danske tekster om det første orkester, som Mod Strømmen får besøg af efter sommerferien.

De Høje Hæle har med pladen ’Skal Vi Aldrig Videre?’, der kom sidste efterår, ramt et over tredive år gammelt, troskyldigt og allerhelvedes charmerende punkudtryk. Det kan sikkert lyde en smule bedaget. Sådan er det ikke ment, fordi De Høje Hæle så sandelig også har noget at sige til nutiden. Jeg har tidligere brugt ord, som ”vegeterende ledighed, euforiserende drømmerier og almindelig rastløshed” om det univers, som bandet bevæger sig rundt i. Trods forsøg på at få udryddet den form for samfundsskadelig virksomhed fra den dominerende politiske blok, så er det heldigvis ikke lykkedes.

Lyt med torsdag d. 11. august, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.

De Høje Hæle spiller sammen med Tumor Warlord og Orphans i Råhuset, Onkel Dannys Plads 7 på Vesterbro, lørdag d. 13. august.

Ingen kommentarer: