Blogger Widget

søndag den 5. juli 2009

Roskilde, dag fire

De seneste år, har Roskilde Festivalen valgt at lade et dansk navn åbne Odeon-scenen om søndagen. I år følger Peter Sommer & Tiggerne i sporene på Jens Unmack og Henrik Hall, der begge skabte en smuk begyndelse på dagen. Mon ikke Sommer er mand for det samme? Det sker, kl. 13.00. En time senere går Peter Doherty på i Arena-teltet. Om man overhovedet kan tillade sig at have forventninger til ham, må tiden og dagsformen vise. Kl. 17.00, står Eagles Of Death Metal på Orange, og her er det helt i orden at have visse forhåbninger om et kraftfuldt rockshow.

Herefter skal undertegnede til at tage nogle svære valg. Og guderne skal vide, at det er vanskeligt fire dage inde i festivalen. Kl. 18.30, er der nemlig mulighed for at høre M. Ward på Astoria, kl. 19.00, spiller Deerhoof, der med årene er begyndt at lave popmusik, på Pavilion, og, kl. 19.15, er der Madness på Orange-scene. I skrivende stund svinger pendulet mod sidstnævnte. Kl. 20.45, er der derimod ingen tvivl. Årets sidste koncert bliver med Yeah Yeah Yeahs, som denne blogger også oplevede en sen lørdag nat i 2002, og som nok skal få Arena-teltet til at gynge.

Ingen kommentarer: