Blogger Widget

søndag den 31. maj 2009

Naturbillede, Sjælland

Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!”

© Chr. Richardt.

Sommervisen, der er en del af en samling på fire årstidsdigte, er skrevet på et tidspunkt mellem 1872-76, hvor Chr. Richardt var kapellan i St. Heddinge.

lørdag den 30. maj 2009

The Telstar Sound Drone i Mod Strømmen

Psykedelisk rock har en større dybde, end man finder mange steder i dagens musiktilbud. Det forsøger vi at føre frem til i dag i vores fortolkning af genren. Og så er det bare vigtigt for os at tilføre den danske musikscene noget andet, inden den imploderer fuldstændig i musikalske ligegyldig-heder”
- Mads Saaby, sanger i The Telstar Sound Drone, til Politiken, 21. marts 2009.

Torsdag d. 4. juni, mellem kl. 18-20, kommer The Telstar Sound Drone forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Det kan blive en hektisk uge for bandet. Allerede på mandag spiller det opvarmning for San Francisco-kvartetten Wooden Shijps på Loppen. Torsdag behøver vi ikke nævne, og fredag skal det på scenen til arrangementet Rock i Den Store Vaskehal, der er en del af CPH. DISTORTION. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med The Telstar Sound Drone, har du altså alle muligheder og ingen undskyldninger i den kommende uge.

torsdag den 28. maj 2009

Sénégal Fast Food

Under overskriften ’Positive Roskilde-vibrationer’, har musik-bloggen Akustikken, skruet op for forventningerne til dagens program i Mod Strømmen. Vi takker for de pæne ord og kvitterer straks med et af de navne, som kan gøre dette års festival til en varm og behagelige oplevelse. Nemlig, parret, der også er kendt som ’the blind couple from Mali’, Amadou & Mariam, som her sammen med Manu Chao, fremfører ’Sénégal Fast Food’ fra albummet ’Dimanche à Bamako’ fra 2004. Lyt med fra kl. 18.

onsdag den 27. maj 2009

Jay Bennett (1963-2009)

We will miss Jay as we remember him — as a truly unique and gifted human being and one who made welcome and significant contributions to the band’s songs and evolution. Our thoughts go out to his family and friends in this very difficult time.”
- Jeff Tweedy, Wilco

Rygtet var løbet i forvejen, men måske ikke hurtigt nok, da undertegnede, en kold tirsdag aften i december 1996, mødte op på Loppen på Christiania, for at høre Wilco. Efter at Uncle Tupelo var gået i opløsning var Jay Farrar fortsat i Son Volt, der hurtig viste sig at slå ind på en traditionel countryvej, mens Jeff Tweedy på debutpladen med Wilco, ’AM’, fra 1994, lænede sig op ad en form for countryrock, der var funderet i hans tidligere arbejde.

Et par måneder før Wilco besøgte København hin decemberaften, havde det udgivet det ambitiøse dobbeltalbum ’Being There’, som man i dag må betegne som gruppens store spring fremad. Mange af de idéer og de uventede omveje i psychedelia, power pop og soul, som ’Being There’ flyder over med, kan vi i dag takke multiinstrumentalisten Jay Bennett for. Der var allerhøjest 30 mennesker til stede på Loppen, da Wilco gik på scenen. Det lod dog ikke til at ryste bandet, der gav en fortrinlig koncert, hvor det meste af materialet kom fra ’Being There’:

Misunderstood / Far, Far Away / That’s Not The Issue / Forget The Flowers / New Madrid / Someday Soon / (Was I) In Your Dreams / Pick Up The Change / Why Would You Wanna Live / Red-Eyed And Blue / I Got You (At The End Of The Century) / Someone Else’s Song / Passenger Side / Should’ve Been In Love / I Must Be High / Monday / Kingpin / The Long Cut / The Lonely 1 / Box Full Of Letters / I Wish I Was Your Mother / Outta Mind (Outta Sight) / We’ve Been Had


Jay Bennett medvirkede yderligere på ’Summer Teeth’, der af mange anses som hans svendestykke i Wilco kontekst og måske i det hele taget, og ’Yankee Hotel Foxtrot’, ligesom han satte sit aftryk på indspilningerne til Woody Guthrie-projeket ’Mermaid Avenue’. Sidste år udgav han digitalpladen ’Whatever Happened I Apologize’, som det er muligt at downloade via Rock Proper, der er en gratis online musikdistributør. Tak, Jay Bennett.

tirsdag den 26. maj 2009

Tre kapitler af historien om The Cramps

De seneste par uger, har der været alt for mange mænd med cowboyhatte, her på siden. Det tager vi revanche for nu og smutter en tur til New York, nærmere bestemt til midten af halvfjerdserne, hvor den nuværende medejer af pladeselskabet Norton Records m.v., Miriam Linna, i et års tid var trommeslager i The Cramps. Læs hendes velskrevne skildring af miljøet og musikken. Kap1, kap2 og kap3.

mandag den 25. maj 2009

Roskilde Festival 2009 i Mod Strømmen

Radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) forsøger, torsdag d. 28. maj, kl. 18-20, at stille skarpt på årets Roskilde Festival. Dagspressen har beskæftiget sig en del med, hvordan finanskrisen også har ramt festivalen. Der ikke længere har råd til at aflønne de største navne. Uden at gå for meget ind i en diskussion om det brede og det smalle publikum, smag og hvad der ellers kan få sindene i kog, mener vi, trods alt, at årets program lover godt. Lyt med på torsdag, kl. 18.

søndag den 24. maj 2009

68 i dag

Ah How Do You Call Your Coverboy?

Evan Dando, har siden 1996, medvirket på to reelle studie-album. ’Baby, I’m Bored’ i eget navn fra 2003, plus comeback-pladen ’The Lemonheads’ med bandet af samme navn fra 2006. Mange vil nok mene, at førstnævnte blot er en parentes i en karriere, som tegnede rosenrød, da Dando i begyndelsen af halvfemserne kom på People Magazine’s liste over verdens smukkeste 50 mennesker, og efter Kurt Cobains selvmord blev udråbt som bannerfører og frelser for Generation ’Fucked Up’, som ungdommen i 1990’erne, kunne lide at kalde sig selv, eller Generation X, som vist mest af alt var et litterært hæfteplaster. Efter at have fået sat disse mærkater på kravetøjet, har Dando brugt mange år på at blive ædru.

Siden ’The Lemonheads’ så gaden for hen ved tre år siden, er dens korte, livlige, to til tre minutters popsange, skudt i vejret for hver gang denne blogger, har været i nærheden af den. Uden at være det mindste ude af ligevægt, er det måske en af de bedste plader, som anden halvdel af nullerne har budt på.
Til juni kommer det nye album, der egentlig var sat til udgivelse i september sidste år. Titlen er ’Varshons’, det er produceret af Gibby Haynes fra Butthole Surfers, med en smule hjælp fra Anthony Saffery fra Cornershop. Som det vil fremgå er der tale om et coveralbum.
"I Just Can't Take It Anymore" (Gram Parsons)
"Fragile" (Wire)
"Layin' Up With Linda" (G.G. Allin)
"Waiting Around to Die" (Townes Van Zandt)
"The Green Fuz" (Randy Alvey & The Green Fuz)
"Yesterlove" (Sam Gopal)
"Dirty Robot" (Arling & Cameron)
"New Mexico" (FuckEmos)
"Dandelion Seeds" (July)
"Hey, That's No Way To Say Goodbye" (Leonard Cohen)
"Beautiful" (Christina Aguilera)

fredag den 22. maj 2009

”Teeny Bopper, my teenage lover…”


Umiddelbart virker det ikke som om, at Sir Douglas Quintet havde svært ved at få cocktailpigerne ud på dansegulvet i dette tv-klip. Studieværten var mere modvillig, men da han først var begyndte at jinge, var han ikke til at stoppe.

P.S. Nye oplysninger, klippet er fra tv-showet ’Playboy After Dark’. Den dansende herre, der dukker op henmod enden, og som undertegnede troede var studieværten, er såmænd Hugh ’Hef’ Hefner.

onsdag den 20. maj 2009

On Your Back, Baby

Efter pres fra skarpslebne kanter, har danske The Telstar Sound Drone, besluttet at lave en cdr med en håndfuld af de numre, som de har indspillet i deres øvelokale eller derhjemme, indenfor det seneste års tid. Fem-track ep’en, der indeholder følgende ’On Your Back Baby’, ’Nursery Rhymes SFS’, ’Nursery Rhymes’, ’Light Around’, ’Flaming Glass Of Spoiled Emotions Revisited’, kan man få fingrene i ved at møde op til en af bandets koncerter i den kommende tid.

23. maj: Pyramide Power, Frederikssund
1. juni: Loppen, Christiania (opvarmning for Wooden Shjips)
5. juni: Copenhagen Skatepark, Enghavevej 80, (samarbejde med This Ain’t Havana)
28. juni - 1. juli: Pavillion Junior, Roskilde Festival (den eksakte dato mangler)

tirsdag den 19. maj 2009

Firebanden/New Weird America

Fra og med i morgen og fem dage frem er der Festival Of Endless Gratitude. Kurator, hvis man kan tale om én sådan i denne sammenhæng, er Ron Schneiderman fra det amerikanske free-folk ensemble, Sunburned Hand Of The Man. Blandt de danske plademærker, der er repræsenteret er Escho, yoyooyoy (billedet) og Smittekilde. Selv kalder festivalen sig ”et usædvanligt møde mellem amerikanske og danske musikere, der spiller sammen – uden at være jazz!” Mere information her og her.

mandag den 18. maj 2009

Follow The Hippie Trail

Kutymen her på bloggen har som regel været at begynde in medias res, enten med et citat eller en tekststump. Dette kneb lægger vi til side i dag. Nordvest for Los Angeles finder man Santa Monica Mountains, herigennem løber Topanga Canyon, der er opkaldt efter den lokale indianerstamme Tongva, og som mange mener betyder ’et sted ovenfor’.

I begyndelsen af 1920’erne blev området et yndet weekend-udflugtsmål for de rige og berømte filmstjerner fra Hollywood. Med årene slog flere og flere sig ned permanent, hvor de i ly af de rullende bakker og afvekslende vegetation, kunne nyde de brølende tyveres ekstravagante livsstil og overforbrug. I løbet af 1960’erne begyndte Topanga Canyon at tiltrække en ny tids bohemer. I 1952 havde Woody Guthrie, som en af de første musikere, fundet et hjem der. Det store rykind kom dog først, da nærliggende Los Angeles blev en af verdens vigtigste musikbyer i midten af 1960’erne.

Snart kunne rockstjerner af næsten enhver afstøbning træde tæerne af hinanden til ligeså overdådige fester, som dem skuespillere holdt i 1920’erne. Neil Young, Billy Preston, Marvin Gaye, Joni Mitchell, Steven Stills, Gram Parsons, Jim Morrison, Mick Fleetwood, Taj Mahal, Alice Cooper, Van Morrison m.fl. løb hinanden på dørene. I deres kølvand fulgte en lang række af guruer, freaks og politiske fabulanter, der ville slå mønt af de nyrige, men mentalt og religiøst søgende ungdomsidoler. Der blev talt om frigørelse, taget stoffer, afprøvet meditationsteknikker, dyrket økologiske fødevarer og sex. Det var i Topanga Canyon, at disciplene af Charles Manson, indledte deres blodrus ved at myrde en musiklærer, der havde åbnet sit hjem, for enhver der havde brug for tag over hovedet.
John Phillips’ sang ’Topanga Canyon’ fra 1970, er både et billede på, hvad Topanga Canyon var og en antipode til The Velvet Underground’s junkiefortælling, ’Waiting For My Man’. Phillips kører ud til canyonen for at score et fix. På vejen hjem, gør han et stop ved det lokale grønsagsmarked, for ligesom at retfærdiggøre sit køb, men her noterer han sig, at landmændene også kun har profit for øje. Hvor Reed synger uden at skamme sig, så lyder Phillips desperat:
“Oh Mary I’m in deep water
And it’s way over my head
Everyone thought I was smarter
Than to be mislead.”

søndag den 17. maj 2009

’Doug had a heavy frequency’

"Doug was like me, maybe the only figure from that old period of time that I connected with. I'd never met anybody that had played onstage with Hank Williams before, let alone someone my own age. Doug had a heavy frequency, and it was in his nerves. I miss Doug. He got caught in the grind. He should still be here."

- Bob Dylan om Doug Sahm i det seneste nummer af Rolling Stone.

fredag den 15. maj 2009

’Jeg lytter til country langt ude på landet’

Overskriften er et lån fra et Olesen-Olesen nummer fra ’Solsort og forstærker’. Det fortsætter, ’Hvordan har jeg nogensinde kunnet lytte til andet?’. Ikke at undertegnede har den fjerneste idé om, hvilken form for country, Peter H. Olesen, lyttede til, da sangen blev skrevet, så passer ordene dog hundrede procent på det landlige tableau, som dette bliver skrevet i.

Countrymusikken, der har fyldt eftermiddagen og hjertet, er denne akustiske version af ’Canyon Ride’ med det LA-baserede, cosmic-country band, Beachwood Sparks. Snyd nu ikke dig selv.

torsdag den 14. maj 2009

The "Walk In" Music

Honky Tonk Song’ med George Jones er et blandt mange numre, der måske bliver spillet før Bruce Springsteen & The E-Street Band går på scenen på deres igangværende Working On A Dream Tour i USA. Et andet nummer er The Soul Stirrers med deres udgave af ’Jesus Gave Me Water’ Et tredje er ’Just One Kiss’ med Beau Jocque & The Zydeco Hi Rollers. Det omfangsrige musikudvalg, som Springsteen selv har sat sammen, kan man nærstudere her.

onsdag den 13. maj 2009

’Bob Wills Is Still The King’

Hvis der er et navn der står med flammeskrift, når talen falder på Western Swing, så er det Bob Wills & His Texas Playboys. Wills er blevet hyldet fra slot til vrå. I dag er det 34 år siden, at han døde af lungebetændelse i Fort Worth, Texas, kun 70 år gammel. Merle Haggard, George Jones, The Pine Valley Cosmonauts og Ray Price er et fåtal af de kunstnere, der har indspillet hans sange.

Vi takker for musikken, glade timer, indfald, som ”ahh-haa”, ”play that trombone, boy”, take it away, Leon”, og især den fest, som Western Swing i virkeligheden var. Her The Rolling Stones med en enestående version af Waylon Jennings "Bob Wills Is Still The King".

tirsdag den 12. maj 2009

"Where did you get that…

BLANK EXPRESSION on your face?" The Specials, 1979.

Eller:

”Nu smiler Lady Margaret Thatcher
Blottende tre plomber & en bro
Sit liderlige iskolde ligblege smil
Stædigt ventende på Quinn the Eskimo
Rule Britannia briternes slagsang
Var godt i gang med helt at dø hen
da Maggie herself tog mikrofonen
& afsang den play-back igen & igen
for alle sine drenge der aldrig blev mænd

De vasker stranden ren ved Port Stanley
hvor sporene de skræmmer endnu
& tonsvis af Tommy'er kom langvejs fra
for ved selvsyn at bese et Waterloo
Men nu tilbage til London & dens gader
hvor bybilledet brød ud i anarki
da Lady Madonna kom ud & stod på flisen
foran døren ind til Downing Street 10
hvor hun Gud bedre det endnu er på kost & logi”

© CV Jørgensen . ’Postkort fra Port Stanley’ fra Lediggang a go go, 1982

mandag den 11. maj 2009

Byg en bog

Der er godt nyt for dem af os, der holder af kortprosa. Hos Novelle-forlaget.dk kan man købe noveller, enten som tekst eller podcast. Man kan lave sin egen antologi med fortællinger af Herman Bang, Vibeke Marx, Kåre Bluitgen, Harald Voetmann og Jan Sonnergaard m.v. Det skal blive spændende at følge. Thumbs up.

Novelleforlaget er ikke det eneste sted, hvor man forventer et godt år for kortprosaen. LiteraturHaus i Møllegade har måske et nyt og tilbagevendende tiltag på tapetet. Hvorom alting er, så læser Jan Sonnergaard, d. 27. maj, ’Eva og Strudesen’ fra den kommende novellesamling ’Gamle Historier’ op, mens Kristina Stoltz, prøver en helt ny fortælling om Nørrebro af, akkom-pagneret af musik.

søndag den 10. maj 2009

One Foot In The Door, The Other Foot In The Gutter

Torsdag 14/5
19.00: Gutter City Festival åbner!
DJ's ude og inde. Filmfremvisning.

Råhuset
21.30: THE TROUSERS (HUN) Rock & soul indie-garagerock – coolness supreme.
22.45: THE BLUE VAN (DK) Sublim 60's/70's beat rock'n'roll.
00.00: DJ's, dans, lounge.

Forsamlingshuset
22.00: THE UNTAMED (DK) Horrorbilly tilsat punkeskapader og roots rawk.
23.15: THE GOO MEN (N) Dansevenligt fuzz-o-rama galore!
DJ's og dans til kl. 02.00.

Fredag 15/5
16.00: Åbning.
Dj's. Filmfremvisning.

Udendørs
17.00: THE HAUNTED BROTHERS (DK) Akustisk velsmurt Country & Folk.
18.30: EL RAY (DK) Lækker surf i lækkert solskin.

Råhuset
20.00: THE BRANDED (S) Supersejt 60's garage rythm&blues.
21.00: DJ Pals vs. DJ Lord Gravenice Peter Palshøj fra Danmarks Radio og Allan Grauenkær fra Kick Music.
22.15: ON TRIAL (DK) Freedom rock med psykedeliske stjerneskud.
23.45: THE DEFECTORS (DK) Kongerne af fuzz er tilbage! Højoktan trashbeat garagerock!
01.00: Rock & Spesialreiser præsenterer DJ's Farbror Fuzz & Lucky Lise

Forsamlingshuset
21.00: MASTERPIECE OF CAKE (N) Garagesurfpunk med et lille stænk disco!
23.15: SKAMBANKT (N) Megabombastisk hard raaawk! Powerattitude og paroler på norsk!
00.45: C.A.P.S. (DK) Cool power-garage-punk-rock med sejt synth/orgel.
DJ's og dans til kl. 04.00.


Lørdag 16/5
14.00: Åbning.
DJ's. Filmfremvisning. Musikquiz.
18.45: Luftguitar konkurrence

Udendørs
16.00: THEE GRAVEMEN (S) Distortet og nedbarberet garagerock duo.
16.45: DJ Johan Olsen fra Magtens Korridorer.

Råhuset
18.00: TYRANTS & KINGS (DK) Rootsfolk og country i mørk symbiose.
19.45: THE NEW DEVIANTS (DK) Småpsykedelisk hard rock i 70er Black Sabbath ånden.
21.15: THE BOLLOCKS (DK) Legendarisk oldschool punkrock band a la Ramones!
22.30: COLUMBIAN NECKTIES (DK) Perfekt punkrock'n'roll, et af DKs allerbedste liveacts!
00.00: LOULOU D'VIL (SF) Midnats Burlesque Show!
Burlesque entertainer og pin-up model, præsenteret af Kitty Deville DC, Århus.
00.45: THE VANJAS (S) Overlegen soul & garage – 60s style!
01.45: Club Mau Mau Hot soul/garage DJ's (DK, UK & USA)
DJ's og dans til kl. 04.00.

lørdag den 9. maj 2009

Shoot From The Hip #1 (2009) i Mod Strømmen

Torsdag d. 14. maj, kl. 18-20, er radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.

torsdag den 7. maj 2009

Bopcatus Americanus

Samtidig med at punkmusikken vrængede ad tidsånden i 1977, oplevede rockabilly-musikken en revival eller, som en af scenens centrale personer, vil foretrække at kalde det en genopdagelse. Manden vi taler om er amerikanske Robert Gordon eller ’Bopcatus Americanus’, som rockskribenten Lester Bangs engang kaldte ham, da han skulle beskrive hans udseende. Gordon har i mange interview gjort en dyd ud af at fortælle, at han aldrig blev fanget af The British Invasion, da den gik sin sejrsgang i 1964-65, men forblev tro overfor sine ungdomshelte, som Elvis Presley, Gene Vincent, Eddie Cochran, Jack Scott og Billy Lee Riley.

At protopunken eller i det mindste den energi Robert Gordon fandt på spillestedet Max Kansas City og på den tidlige CBGB-scene i New York var med til at bane vejen for hans løbebane, har han ikke langt skjul på. Gennem en kort og heftig karriere i The Tuff Darts, der bl.a. åbnede for The New York Dolls flere gange, kom han i kontakt med det forhenværende medlem af The Strangeloves, produceren og sangskriveren, Richard Gottehrer, hvis meritter bl.a. talte Bo Diddley-cadeauen ’I Want Candy’. Gottehrer fik hurtigt Gordon parret med ’The Godfather of the Power Chord’, Link Wray, der tilbage i 1949, havde spillet med Gene Vincent.Da debutpladen ’Robert Gordon w/ Link Wray’, udkom i foråret 1977, blev den fint modtaget raden rundt. Det var dog først, da Elvis Presley et par måneder senere døde, at albummet for alvor brød isen og begyndte at få opmærksomhed fra mainstream-radioen, der igen havde fået ørerne op for den tidlige rock’n’roll. Hvad mere er, så begyndte Gordon’s og Wray’s koncerter at tiltrække pinger som Bob Dylan. Hypen kulminerede da stjernefrøet Bruce Springsteen sang duet med Gordon på scenen.

Det improviserede samarbejde med Springsteen fortsatte på opfølgeren, ’Fresh Fish Special’ fra 1978, hvor han bidrog med og spillede piano på sangen ’Fire’. Derudover talte bandet Billy Cross på guitar, Rob Stoner på bas, Howie Wyeth på trommer og The Jordanaires på kor. Et hold, som de fleste Dylan-zeloter vil nikke genkendende til. Det blev desværre også det sidste album, hvor Link Wray medvirkede i det regi. Siden hen blev det den engelske guitarist Chris Spedding, der måtte udfylde hullet.

tirsdag den 5. maj 2009

Valg, fravalg, undertema

Da radioprogrammet Mod Strømmen for små fjorten dage siden, havde besøg af Brdr. Woetmann, skulle de samme aften fremføre Hans-Jørgen Nielsens ’At Det At’. I den anledning havde de inkorporeret et undertema af covernumre i udsendelsen.

Her et udpluk af de medbragte:

1. Nick Cave & The Bad Seeds - Avalanche
2. Tortoise & Bonnie ’Prince’ Billy - Love Is Love
3. Robert Wyatt - Blues In Bob Minor
4. Rhonda Harris - Waiting Round To Die
5. Nouvelle Vague - Guns Of Brixton
6. Bryan Ferry - A Hard’s Rain A-Gonna Fall
7. Anthony & The Johnsons - Perfect Day
8. Primal Scream With Kate Moss - Some Velvet Morning
9. Björk & PJ Harvey - Satisfaction
10. Bright Eyes - Devil Town
11. David Bowie - Cactus
12. Nouvelle Vague - Too Drunk To Fuck
13. Sonic Youth - Superstar
14. Arcade Fire - This Must Be The Place (Naive Melody)
15. Holy Shit - Ashes To Ashes
16. Lars HUG - Solen Er Så Rød, Mor
17. M. Ward - Story Of An Artist
18. The Bleeder Group - Memories Open Fire
19. Gregory Isaacs - Never Be Ungrateful

Her hvad de nåede at spille.

mandag den 4. maj 2009

Silver Guld & Misär

Selvom Imperiet ikke er den første destination, denne bloggerkugle vil anbefale til søgende Thåström-sjæle, Ebba Grøn og solopladerne står langt stærkere, er det formentlig ikke en god nok undskyldning for ikke at kaste et par ord ind om det kommende boxsæt ’Silver Guld & Misär’ med bandet.

Udover de seks album Imperiet udgav, får man et hav af demoversioner og aldrig før udgivet materiale. Der følger også en koncert-dvd fra Orion i Stockholm fra 1985 med, ligesom der er sjældne klip fra Moderna Museets Trädgård. Bookleten er skrevet af digteren Bruno K Öijer, der bl.a. har optrådt sammen med Kent og som i sin fremtræden minder en del om John Cooper Clarke, samt ditto digter og sports- og musikkronikør Marcus Birro. 10. juni er den officielle releasedato.

Til slut en smagsprøve, Café Cosmopolite.

søndag den 3. maj 2009

Viva Vertigo i Mod Strømmen

For knap en måned siden udsendte Viva Vertigo dets tredje album, ’Vicious Echo’. Torsdag d. 7. maj, kl. 18-20, kommer bandet for tredje gang forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Og hvad kan vi så forvente os? For at blive indenfor gruppens jargon, bliver det sandsynligvis to timer i selskab med ”dark rock’n’roll”.

Viva Vertigo’s ankermand, Simon Beck, sagde fornyelig i et interview med diskant.dk:

”Temaet på det nye album har været, at det ligesom har været vores sorte plade. Vi er blevet kaldt Rock Noir af en opfindsom kritiker før. Men dette skulle være vores dunkle, skramlede og voldsomme album, hvor det skulle støje og buldre. Det skulle også være en stor produktion. Masser af guitarer og kor og alt muligt andet.”

Vi glæder os. Hvis du er interesseret i, hvilke numre der blev spillet i de to tilbagelagte udsendelser med Viva Vertigo, så er du velkommen her og her.

fredag den 1. maj 2009

Majdag med The Last Gang In Town

1. 1977 - Polydor demo
2. White Riot - Polydor demo
3. Garageband - Complete Rude Boy outtake
4. Pressure Drop - CBS demo
5. White Man In Hammersmith Palais - Alternative Lyrics
6. All The Young Punks - CBS demo
7. Safe European Home - Music Machine, Camden Town 27.07.78
8. Lost In The Supermarket - Majestic Theatre, San Antonio, Texas 22.05.83
9. Revolution Dub - Rude Boy Rock Edit
10. Return To Brixton - 1990 Jeremy Healy Remix
11. The Magnificent 7 - Dirty Harry Full Radio Mix
12. Capital Air (with Allen Ginsberg) - Bond’s Casino, Time Square, NYC 10.06.81
13. Should I Stay Or Should I Go - Mick Jones produced version
14. Walk Evil Talk - From the Combat Rock sessions
15. This Is England - Dutch 7” single 1984 Issued In Error
16. Career Opportunities - Polydor Demo
17. Janie Jones - Polydor Demo
18. Londons Burning - Polydor Demo
19. Tommy Gun - Dunfennline Kinema 06.07.78
20. English Civil War - London Lyceum 03.01.79
21. Outside Broadcast - 12” Radio Clash Remix
22. The Beautiful People Are Ugly Too - Combat Rock Outtake
23. Kill Time - Combat Rock Outtake

Muddy Waters Rose Out Of The Mississippi Mud

"We had a li´l shack and there was a creek - Deer Creek - come right up to the steps at the back porch. I was always playin´ in the creek and gettin´ dirty and my sisters called me Muddy Waters then."

- McKinley Morganfield alias Muddy Waters