Blogger Widget

tirsdag den 6. november 2007

Konfus i Mod Strømmen

Som nogen nok har bemærket, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), haft store problemer med at komme i luften. Om det har ændret sig til torsdag d. 8. november er i skrivende stund usikkert.

Under alle omstændigheder kommer den punktvise elektrorockende og håndspillende duo Konfus forbi vort studie på Christianshavn. Som det hør og bør sig med gæster på besøg, bliver det Konfus der kommer til at bestemme, hvilken musik lytterne vil få at høre. Hvis vi nævner Velvet Underground er vi nok ikke på gale veje.

Konfus består af brødreparret Andreas og Rasmus Kragh. Internetmagasinet Undertoner tog godt i mod duoens debutalbum 'Konfus', da det kom på Olesen-Olesens pladeselskab Melodika i juni i år. Det hed bl.a. "Når man dykker ned i sangene og lytter, er der masser at hente. Sangene er detaljerige og velarrangerede, og de bliver lige en tand bedre efter hvert lyt. Konfus har sat en flok virkelig fængslende melodier i verden med denne fornemme debutplade".

Lyt med torsdag d. 8. november, kl. 18-20. Hvis vi ikke kommer igennem, optager vi udsendelsen og sender den ved først givne lejlighed.

Ingen kommentarer: