Blogger Widget

mandag den 5. november 2007

Kommunikation, sikkerhed og ansvarsforflygtigelse

Ovenstående ord er velsagtens det, der på moderne dansk hedder buzzwords. Radiostationen Christianshavns Kanal har i den forgangene uge været ude for, at kommunikationen svigtede, mens sikkerheden slog til. Og at vi dermed kan fralægge os ethvert ansvar.

Sagt med andre ord, så står stationens sendemast på toppen af Rigshospitalet, og da en tekniker fra vort sendesamvirke forsøgte at komme derop i sidste uge, for at installere noget udstyr, så vi igen kan komme i luften, fik han at vide, at det ikke var muligt af sikkerhedsmæssige årsager, da kronprinseparret skulle indvie den nye helikopterplatform, fredag 2. november. Denne information fik vi desværre ikke tidsnok. Følgeslutningen må derfor være, at vi med ro i sindet, kan tørre ansvaret for at vi ikke sendte af på monarkiet.

Sidste nyt er imidlertid, at teknikeren vil bestige Riget igen mandag, altså i dag. Vi afventer.

Ingen kommentarer: