Blogger Widget

søndag den 2. september 2007

Det perfekte popnummer

Hvis man, som denne blogger, ikke kan få nok af alskens lister og udsagn om popsange en masse, er der god grund til at købe musikmagasiner. Her er der den ene mere opfindsomme liste efter den anden.

Eksempelvis har denne måneds udgave af Q en feature, hvor verdens 50 bedste sangskrivere (ifølge bladets redaktion, selvsagt) stiller skarpt på deres håndværk. Blandt de indbudte er Michael Stipe, Pete Doherty, James Dean Bradfield, John Cale mv.

Sangskriverne skulle også pege på, hvad der for dem er det perfekte popnummer. Hvad mener Michael Stipe fx om 'Ashes To Ashes' med David Bowie? Hvordan har James Blunt det med 'Maybe Not' med Cat Power? Ron Wood har også en mening om 'Teardrops' med Womack And Womack, ligesom Gary Lightbody fra Snow Patrol giver sit besyv om 'California Soul' med Marlena Shaw. Læs mere her eller køb bladet.
De inviterede kreerede ligeledes hver en Top-3 over perfekte popsange. Alle numrene blev senere skaleret ned til de 10 bedste. De følger her i alfabetisk orden:

Bitter Sweet Symphony - The Verve
Blowin' In The Wind - Bob Dylan
Born To Run - Bruce Springsteen
God Only Knows - The Beach Boys
Hallelujah - Jeff Buckley
Life On Mars - David Bowie
Perfect Day - Lou Reed
Strange Fruit - Billie Holiday
Strawberry Fields Forever - The Beatles
Sympathy For The Devil - The Rolling Stones

Ingen kommentarer: