Blogger Widget

torsdag den 10. maj 2007

Songs From Northern Britain

Det er ikke mange band, der brød isen i 1990’erne, som denne blogsmører har fulgt i tykt og tyndt. En undtagelse er dog skotske Teenage Fanclub, der debuterede med ’A Catholic Education’ i 1990. I 1991 kom ’Bandwagoneque’, som skrev sig ind som et af de fineste eksempler på den renæssance som power-pop blev til del i begyndelsen af årtiet.

Ingen af ovennævnte plader er dog fokus for dette indlæg. Albummet vi skal have fat i er ’Songs From Northern Britain’ fra 1997. Lad det være sagt med det samme, og med en sætning, der lige såvel kunne have været afslutningen på denne artikel, ’Songs From Northern Britain’ et mesterstykke. Teenage Fanclub’s tre sangskrivere Gerald Love, Raymond McGinley og Norman Blake diagnosticerer i et lyst og optimistisk sprog, det at blive voksen, at tage ansvar og glæden ved, at vide, hvad man er rundet af.
’Songs From Northern Britain’ er blevet kaldt et konceptalbum. Hin omtalte etikette har altid haft en fæl effekt på denne skribent, for Gud Fader bevares, hvor er der lavet mangen et makværk indenfor betegnelsen. Ikke desto mindre, kan der måske være noget om snakken, i tilfældet ’Songs From Northern Britain’. I så fald er konceptet hjem og kærlighed. Nærmere bestemt til Glasgow, det skotske højland og ønsket om at blive gammel sammen med den eneste ene.
Det er måske snart på tide, at radioprogrammet Mod Strømmen laver et tema om skotsk musik.

Ingen kommentarer: